Krimi9. september 2019

Barnestjernen Mya-Lecia Naylors dødsårsag afsløret

Britiske Mya-Lecia Naylor døde i foråret i en alder af blot 16 år, nu er hendes dødsårsag blevet afsløret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/telemmglpict000194540765_trans_nvbqzqnjv4bq4bwuku_fnmbwqisqbx3hrql9ye4mo_bbb-1xvvw-3s0.jpeg
 Foto: A&J Management

Den britiske skuespiller Mya-Lecia Naylor var blot 16 år, da hun døde i foråret.

Nu viser obduktionsrapporten, hvad der var årsagen til hendes alt for tidlige død. Det skriver E!Online.

Ifølge obduktionsrapporten hængte hun sig selv i hjemmet. Hendes død er dog blevet beskrevet som et uheld.

- Hun havde ikke i sinde at tage sit eget liv, skriver retsmedicineren Toby Watkin i rapporten.

Det var den 7. april, at ambulancereddere blev tilkaldt til familiens hjem i det sydlige London. Mya-Lecias liv stod desværre ikke til at redde.

- Hun havde ikke været sig selv. Hun var stresset over eksamener, har hendes far, Martin Naylor, fortalt efterfølgende.

Han tror heller ikke på, at hun skulle have taget sit eget liv.

- Jeg tror ærligt talt bare, at hun prøve at bevise en pointe. Jeg tror virkelig ikke, at hun havde i sinde at gøre det. Hun havde planer for fremtiden, har faren yderligere sagt.

Mya-Lecia Naylor spillede frem til sin død med i TV-serien "Almost Never".

Artiklen fortsætter efter billedet

Mya-Lecia havde sin første TV-rolle, da hun var blot to år gammel.

Siden har hun haft en lang række af roller på TV bag sig, ligesom hun også har medvirket i flere spillefilm.

Tilbage i 2012 medvirkede hun i filmen "Cloud Atlas", hvor hun spillede overfor Tom Hanks og Halle Berry.

Sponsoreret indhold