Kendte9. september 2019

Angelina Jolie vil adoptere endnu et barn

Angelina Jolie er klar til sit syvende barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega378925_012.jpg
 Foto: MEGA

Angelina Jolie har en børneflok på seks, men det er angiveligt ikke nok for skuespilleren.

Hun skulle nemlig være klar til at adoptere endnu et barn. Det skriver RadarOnline.

Tilbage i august flyttede hendes ældste søn, Maddox, til Sydkorea, hvor han skal studere på universitetet, og derfor føler Angelina, at det er tid til endnu et barn.

Der har tidligere været udmeldinger om, at Angelina var klar til at adoptere igen, men indtil videre er det altså bare blevet ved snakken.

- Det har længe ligget i luften, men hun satte planerne på pause indtil Maddox flyttede officielt hjemmefra, fortæller en kilde til RadarOnline.

Skuespilleren har endnu ikke besluttet sig for, hvor hun vil adoptere fra.

Angelina har for vane at adoptere børn fra lande, som hun har et nært forhold til.

Tidligere har hun adopteret børnene Maddox fra Cambodia, Zahara fra Etiopien og Pax fra Vietnam.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega82875_001.jpg
 Foto: MEGA

Angelina tager ofte sine børn med på den røde løber. (Foto: MEGA)

- På grund af hendes tætte bånd til mange lande, har Angelina flere alternativer at vælge imellem. Hun gør det meget systematisk og ønsker stadig at vælge et barn fra en fattig region, som hun kender, som fx Syrien eller andre dele af Mellemøsten, fortæller kilden til RadarOnline.

Sammen med Brad Pitt, som hun var gift med frem til 2016, har Angelina også tre biologiske børn.

Shiloh kom til verden i 2006, og to år senere kom tvillingerne Knox og Vivienne så til i børneflokken.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega303217_006.jpg
 Foto: MEGA

Brad Pitt og Angelina Jolie gik fra hinanden i 2016. (Foto: MEGA)

Brad Pitt og Angelina Jolie fandt sammen tilbage i 2005. Dengang havde Angelina allerede adopteret børnene Maddox og Zahara.

I 2006, da forholdet mellem Brad og Angelina var helt officielt, valgte Brad så at adoptere de to børn, så de også på papiret er hans.

Sponsoreret indhold