Krimi19. januar 2024

Anklager i sag om voldtægtstiltalt musiker: – Der er så mange beviser

En 49-årig sangskriver sidder fredag på anklagebænken, tiltalt for voldtægt – spørger man anklageren, taler alt for at han er skyldig
En musiker får fredag afgjort sin skæbne, når Københavns Byret behandler en sag, hvor den 49-årige mand er under anklage for at have voldtaget en ung kvinde i sensommeren sidste år.
En musiker får fredag afgjort sin skæbne, når Københavns Byret behandler en sag, hvor den 49-årige mand er under anklage for at have voldtaget en ung kvinde i sensommeren sidste år.
 Foto: Lawrence Lawry/Millennium Images/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Musiker benægter voldtægt i retten: Offer havde flere skader

Tidligt om morgenen 3. august sidste år voldtog en 49-årige sangskriver en kvinde efter en bytur i det centrale København.

Så skråsikkert lyder det fra anklageren i sagen, Andreas Juhl, der for kort tid siden har fremført sin procedure i den alvorlige sag i Københavns Byrets retssal 27.

Sagen handler om en 49-årig musiker, som er under anklage for at have voldtaget en kvinde i sensommeren sidste år. Selv benægter han pure, at han har forgrebet sig seksuelt på offeret – han påstår derimod, at de havde samleje med fuldt samtykke.

Hun frygtede for sit liv

Anklageren Andreas Juhl har for kort tid siden fastslået, at anklagemyndigheden mener, at beviserne i sagen mod musikeren er overvældende.

– Offerets forklaring var i den grad troværdig, og derfor mener jeg også, at retten skal ligge hendes forklaring til grund i sagen.

Kvinden afgav ved sidste retsmøde forklaring for lukkede døre, hvorfor det ikke er muligt at gengive offerets forklaring.

Anklageren fortalte dog under sin procedure, at offeret havde forklaret for retten, at hun frygtede for sit liv under voldtægten, og at hun har flere huller i sin hukommelse.

– Hun husker, at hun sagde "nej, jeg skal fucking bare hjem til mig selv". Det næste hun husker er, at tiltalte ligger oven på hende med hænderne om halsen på hende, mens han voldtager hende, lød det fra Andreas Juhl om de skræmmende minutter under overgrebet.

Overvældende beviser

Andreas Juhl kom derudover også ind på i sin procedure, at han mener, at beviserne mod den tiltalte musiker er overvældende.

– Jeg har fundet hele otte punkter, der taler for, at den tiltalte voldtog offeret i sagen.

Udover kvindens troværdige forklaring er der også flere retsmedicinske beviser i sagen.

Den tiltalte sangskriver nægter pure, at han har rørt offeret andre steder end på hofterne. Alligevel er der fundet DNA fra den tiltalte på offerets hals, nakke, ryg, arme og ben.

Desuden havde offeret efterfølgende flere skader på kroppen, viste en personundersøgelse, lød det fra anklageren.

– Og så er der offerets reaktion på det hele. Hun udbrød straks da politiet reddede hende: "Hvor er jeg henne?" Hvorefter hun begyndte at græde.

– Desuden har hun måtte få professionel hjælp efter det seksuelle overgreb – ligeledes et tegn på, at hun har været udsat for en forfærdelig oplevelse, slog Andreas Juhl fast.

Sangskriveren er ikke helt ubekendt med det danske retssystem, hvor han blandt andet tidligere er blevet dømt for vold og besiddelse af euforiserende stoffer adskillige gange – det skal ligeledes tale for en længerevarende fængselsstraf, lød det fra anklageren fredag formiddag.

– Den tiltalte skal dømmes i overensstemmelse med anklageskriftet, og skal idømmes to et halvt års fængsel, lød strafpåstanden fra Andreas Juhl.

Den 49-årige musiker er også tiltalt for at have taget part i den organiserede hashhandel på Christiania og flere forhold om besiddelse af små mængder cannabis til eget forbrug.

Sponsoreret indhold