Krimi17. juni 2019

Amerikansk kvinde sigtet for at have sex med dansk dreng

En 17-årig dansk udvekslingsstudent er blevet hentet af sine forældre i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_8.jpg
 Foto: Google Maps

Har du et tip i sagen? Skriv til os på krim@sh.dk

En 30-årig amerikansk kvinde er blevet anholdt og sigtet for at have haft sex med en dansk dreng på 17 år.

Det skriver WSBT TV.

Den unge dansker er udvekslingsstudent i byen Warsaw i USA og boede hos den 30-årige kvindes familie.

I USA er det ulovligt for voksne personer at have sex med personer under 18 år, skriver CNBC i Fort Wayne.

Kvinden er også blevet sigtet for at være besiddelse af børnepornografi og forførelse af en mindreårig.

Politiet i Warsaw skriver i en pressemeddelelse, at den danske dreng snart skulle forlade familien i USA, som han havde boede hos.

Ifølge de amerikanske medier havde kvinden og drengen sex gentagne gange over en kort tids periode.

Drengens forældre er fløjet til USA for at hente deres søn hjem. Han var i politiets varetægt, men fik lov til at forlade politistationen i Warsaw med sine forældre.

Nu vil politiet indlede en efterforskning af sagen, skriver WSBT TV.

Sponsoreret indhold