Annonce
Krimi18. jan. 2024

Advokat tilbageholder voldsomme detaljer for Meng-familien

Emilie Mengs familie har siden 2016 manglet svar på, hvad der skete med deres datter på den skæbnesvangre julinat. Men det er langt fra alt, de vil vide
Denne 32-årige mand er tiltalt for at have slået 17-årige Emilie Meng ihjel. Familien til den dræbte pige er dog langt fra interesseret i at høre de voldsomme detaljer i sagen, fortæller bistandsadvokaten.
Denne 32-årige mand er tiltalt for at have slået 17-årige Emilie Meng ihjel. Familien til den dræbte pige er dog langt fra interesseret i at høre de voldsomme detaljer i sagen, fortæller bistandsadvokaten.
 Foto: Privat
Annonce
Annonce

Den 17-årige pige forsvandt efter en bytur i juli 2016, og drabet har siden været en af de helt store uopklarede sager i Danmark – måske indtil nu.

Med mandagens anklageskrift slog politiet nemlig fast med syvtommersøm, at de mener, at de har fat i den rigtige gerningsmand til det bestialske drab.

De mange års uvished er dog ikke blevet erstattet med vished for familien Meng, efter anklageskriftet er blevet endog meget omtalt i medierne siden mandag.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-18/emilie-meng-1.jpg
Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016 efter hun ankom til Korsør Station klokken fire om natten efter at have været i byen med sine veninder i Slagelse. Hun blev fundet dræbt juleaftensdag samme år.
 Foto: Privat
Annonce

Familiens bistandsadvokat, Mai-Britt Storm Thygesen, tilbageholder nemlig informationer fra det meget detaljerige anklageskrift for at skærme familien.

Det fortæller hun i TV 2s nye krimimagasin 'Skyggesiden'.

– Jeg har ikke på noget tidspunkt delagtiggjort Emilie Mengs mor i nogen af detaljerne i samtalerne med hende. Det kommer jeg heller ikke til at gøre nu. Men det er helt åbenbart, at der er store dele af anklageskriftet, der ikke vil tjene noget formål at give et nærtstående indblik i, lyder det fra den erfarne forsvarsadvokat.

Annonce

Mai-Britt Storm Thygesen har siden 2016 været bistandsadvokat for familien Meng, og hun har indtil nu stået for kontakten mellem familien og politiet.

Hun fortæller da også, at hun ved hjælp af sine mange års kendskab til familien ved, hvad hun skal dele og vigtigst, hvad hun IKKE skal dele af informationer i sagen til den hårdt prøvede familie.

LÆS OGSÅ: Medie: Anholdt 32-årig i sagen om 13-årig pige blev afhørt om Emilie Meng

Annonce

Det er ikke kun advokaten, som har valgt at tilbageholde informationer om de meget grove forbrydelser, som den 32-årige mand nu er blevet tiltalt for.

Det har pressen ligeledes valgt at gøre i et vist omfang for blandt andet at tage hensyn til den 13-årige pige, som overlevede mere end et døgns tilfangenskab hos den nu tiltalte drabsmand.

Den 13-årige pige blev i april måned sidste år fundet på den 32-åriges bopæl i Korsør, efter hun dagen forinden var blevet kørt ned på sin cykel og efterfølgende kidnappet.

Annonce

Han erkender sig delvist skyldig i sagen om den 13-årige pige, men nægter alle anklager om drabet på Emilie Meng.

Den 32-årige mand er desuden også tiltalt for at have forsøgt at kidnappe og udsætte en 15-årig pige for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt – det nægter han også at stå bag.

Sagen begynder ved Retten i Næstved 15. maj – der er afsat hele 18 retsdage til behandlingen af sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold