Krimi1. maj 2023 (opd. 1. maj 2023)

26-årig mand klemt ihjel

Faldt lørdag ned i en foderblander og blev klemt ihjel
Der er store kræfter på spil, når foder blandes i maskiner som denne.
Der er store kræfter på spil, når foder blandes i maskiner som denne.
 Modelfoto: Colourbox

LÆS OGSÅ: Klemt ihjel under boremaskine

Lørdag døde en 26-årig mand i en arbejdsulykke på en gård vest for Hadsund.

Det skriver mediet Nordjyske efter oplysning fra Nordjyllands Politi.

Manden var ansat som landbrugslærling på gården, hvor han af ukendte årsager faldt ned i en foderblander og blev klemt ihjel.

Han blev fundet af andre ansatte kort før klokken 14:30.

Manden har vietnamesisk baggrund, og hans pårørende i Vietnam er underrettet, oplyser politikommissær Lars Rosenvinge til Nordjyske.

Efter ulykken har Arbejdstilsynet foretaget undersøgelser. Politiet venter på resultatet af undersøgelserne.

Sponsoreret indhold