Krimi30. april 2023 (opd. 1. maj 2023)

Mand død: Klemt ihjel under maskine

Skete i dag nær Randers

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En mand er død i en arbejdsulykke nær Randers. Det bekræfter vagtchef Bo Bjerregaard fra Østjyllands Politi over for TV2 Østjylland.

Ved ulykken kom manden i klemme under en maskine.

- Han har anskaffet sig en søjleboremaskine, en meget tung én. Vi skønner, at den ikke vejer under 300 kilo, siger vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi.

Han fortæller, at manden havde fået maskinen ned over sig. Politiet formoder, at han har forsøgt at flytte den på egen hånd.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt, men ifølge vagtchefen vurderer tilsynet ikke umiddelbart, at det skal foretage sig yderligere i sagen.

Ulykken skete på den 19-åriges adresse. Hans pårørende er underrettet.

Der sker i øvrigt med jævne mellemrum ulykker på danske arbejdspladser.

Sidste år blev der anmeldt 46.434 ulykker, som ikke vurderes at have en forbindelse til covid-19. Der blev anmeldt 43 arbejdsulykker med dødelig udgang i 2022. Det viser en årsopgørelse fra Arbejdstilsynet.

Sponsoreret indhold