Krimi28. marts 2019

21-årig tilstår: Dræbte forældrene og kidnappede 13-årige Jaime

Onsdag erklærede en 21-årig mand sig skyldig i dobbeltdrab og kidnapning af en 13-årig pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jayme_closs.jpg
 (Foto: Privat)

'Bye, Jamie', sagde den 21-årige Jake Patterson på vej ud af retslokalet, da han onsdag i retten i Wisconsin i USA var blevet idømt fængsel på livstid.

Det 13-årige offer var ikke selv tilstede i retten.

Den 21-årige amerikaner erklærede sig i retten ifølge nyhedsbureauet AP skyldig i at kidnappe 13-årige Jayme Cloos, som han i 88 dage holdt fanget under kummerlige forhold.

Han erklærede sig også skyldig i drabene på teenagerens forældre - 56 årige James Closs og hans kone 46-årige Denise Closs.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega336926_001.jpg
 (Foto: MEGA)

21-årige Jake Patterson erklærede sig skyldig i alle anklager (foto: MEGA)

Jake Patterson står til fængsel på livstid, når hans straf bliver udmålt 24. maj. Den unge morder har erklæret sig skyldig i alle anklagerne, fordi han angiveligt ønskede at spare offeret for et retssag.

Tidligere er det kommet frem, at Jake Patterson har fortalt politiet, at han besluttede sig for at bortføre Jayme, da han en dag så hende stige om bord på en skolebus.

Det var første gang han så hende.

- Jeg vidste, hun var pigen, jeg skulle tage, står der blandt andet i det 12-siders lange anklageskrift imod ham.

I midten af oktober sidste år forsvandt Jayme fra hjemmet, mens hendes forældre brutalt var blevet myrdet.

I næsten tre måneder levede Jayme Closs' familie og venner i uvished om, hvad der var sket med den 13-årige pige fra Baron i Wisconsin.

Den 21-årige gik ifølge politiet systematisk til værks, efter at have besluttet at bortføre pigen.

Allerede samme dag købte han en sort skimaske, som han to uger senere brugte til at skjule sit ansigt, da han først tog livet af forældre og bagefter kidnappede Jayme.

Jake Patterson havde også barberet sig skaldet i forsøget på ikke at efterlade DNA.

Han bandt pigen på hænder og fødder og tvang hende ind i baggagerummet på sin bil og kørte hende til en hytte langt væk.

Gemt under sengen

I 88 dage holdt han hende fanget. Han havde angiveligt skabt et hulrum under en seng i hytten, hvor han skjulte hende.

Ifølge Jayme Closs' vidneudsagn bad hendes kidnapper hende om at gemme sig under sengen, når hans venner eller familie kom på besøg i hytten, hvorefter han truede hende med at 'slemme ting' ville ske, hvis nogen opdagede hende.

Ofte blev hun tvunget til at blive under sengen i op mod 12 timer uden hverken mad, drikke eller mulighed for at gå på toilettet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jayme_closs_og_faster_jennifer_smith.jpg
 (Foto: Jennifer Smith)

(Foto: Privat)

For at sikre sig, at Jayme ikke stak af stablede den 21-årige mand tunge genstande foran sengen.

Det lykkedes til alt held Jayme at undslippe sin kidnapper efter 88 dage i fangeskab.

Myndighederne i Wisconsin har ikke ville oplyse, hvorvidt den 13-årige pige er blevet seksuelt misbrugt.

Sponsoreret indhold