Krimi12. marts 2024

17-årig efter drab på 13-årig i Hjallerup: Erkender sig skyldig i vold med døden til følge

Den 17-årige, der er sigtet for drab og lige nu står i retten, erkender sig skyldig i vold med døden til følge
13-årig pige fundet dræbt
 Foto: Presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Politiet har fundet drabsvåben i sag om død 13-årig

Kort efter den 13-årige pige blev fundet død, var en 17-årig dreng anholdt.

Han står lige nu i retten, tirsdag eftermiddag, og her forholder han sig til sigtelsen.

Den lyder, at han har dræbt den 13-årige, og at han har voldtaget hende.

Han nægter sig skyldig i begge anklager, men han erkender sig skyldig i vold med døden til følge.

Hurtigt kom det frem efter den forfærdelige hændelse, at der var en relation mellem den 17-årige og den 13-årige.

De har ifølge politiet haft et kærestelignende forhold. De gik for nyligt fra hinanden.

Den tragiske hændelse fandt sted i går aftes i Hjallerup.

Det var klokken 22.12, opkaldet til 112 fandt sted. Det var den 13-åriges egen mor, der fandt hende ringede.

Moren og faren var ude at lede efter deres datter, efter hendes veninde ringede til dem og udtrykte sin bekymring.

Forældrene ledte sammen med den 13-årige veninde og den 17-årige, der har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge.

Den 13-årige pige gik på Hjallerup skole til daglig.

Skolen har tænkt sig at holde en mindehøjtidelighed for hende.

Sponsoreret indhold