Krimi12. marts 2024

Politi: Anholdt 17-årig havde kæresteforhold til 13-årig dræbt pige

Ifølge Nordjyllands Politi havde en 17-årig anholdt dreng et kæresteforhold til den dræbte 13-årig pige, der er ophørt for kort tid siden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Drab i Hjallerup
 Video: Presse-fotos.dk

Den dræbte 13-årige pige fra Hjallerup og en 17-årig anholdt dreng i sagen var kærester indtil for nylig.

Sådan beskeden fra Frank Olsen, der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi i en meddelelse.

Drengen blev anholdt sammen med en anden 13-årig pige, kort efter at politiet fandt den dræbte 13-årige pige ved Gravensgade 16 i Hjallerup, hvor Hjallerup Fjernvarme har til huse.

Den 13-årige pige blev tirsdag nat løsladt, og politiet undersøgelser tyder ikke på, at hun har noget med forbrydelsen at gøre.

-Der er tale om en dybt ulykkelig hændelse, hvor en kun 13-årig pige har mistet livet. Vi er fuldt ud klar over, at borgerne i Hjallerup er vågnet op til en meget tung og anderledes tirsdag – hvor både spørgsmål, frustrationer og utryghed vil melde sig.

– Vi har allerede i nattens løb været i dialog med forskellige instanser, herunder en leder på Hjallerup Skole, hvor den dræbte var tilknyttet, siger Frank Olsen.

Det var klokken 22.10 mandag aften, at politiet fik en anmeldelse om en livløs person.

En ambulance blev straks sendt til stedet, men trods førstehjælp stod hendes liv ikke til at redde.

Den 13-årige pige var elev på Hjallerup Skole.

Uddannelsesstedet har tirsdag morgen sendt en besked ud til alle forældre til elever på skolen.

Her oplyser man, at der vil være kriseberedskab klar til børnene, der møder i skole.

Sponsoreret indhold