Krimi14. marts 2022

16-årige Frederik var i håndgemæng inden han forsvandt

Overvågningsvideo fra Club Retro, hvor den 16-årige Frederik festede lørdag nat, viser, at han var i håndgemæng, inden han forsvandt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter at der på sociale medier har været rygter om, at den 16-årige Frederik havde involveret i noget håndgemæng kort inden, han forsvandt, har Nordsjællands Politi nu meldt ud.

På Twitter skriver politiet, at man kan bekræfte, at den 16-årige var i håndgemæng med to unge mænd lørdag nat.

Episoden skulle være sket i krydset ved Bjerggade og Stengade, efter han havde forladt Club Retro.

Det viser videoovervågning fra Helsingør.

Politiet oplyser yderligere, at man har identificeret de to unge mænd og afhørt dem.

- Og det er vores vurdering, at episoden ikke umiddelbart hænger sammen med Frederiks forsvinding, og vi har derfor ikke yderligere kommentarer til den pågældende episode, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Mandag formiddag valgte politiet i Helsingør at tage en særlig sporhund i brug i forsøget på at finde den forsvundne 16-årige dreng.

Hunden bruges til at spore dufte efter mennesker under vandet.

Allerede søndag var politiet i gang med at lede efter Frederik omkring havnen i Helsingør.

Han forlod Club Retro i Bjergegade i Helsingør klokken 03.30 natten til lørdag. Billeder fra overvågningskameraer i området har ifølge politiet vist, at han kortvarigt var i kontakt med en mand og en kvinde.

De tre fulgtes ad i retning mod Axeltorv, hvor de gik hver til sit. Politiet har efterlyst parret.

Politiet har oplyst, at der ikke er grund til at tro, at drengen skulle have været udsat for en forbrydelse.

Man har bedt borgere om at kigge efter i carporte, garager, udhuse og lignende for, om drengen kunne befinde sig der.

Sponsoreret indhold