Krimi17. marts 2023

16-årig pige formodes kidnappet: Nu udtaler familien sig

Den 16-årige svenske pige er sidst set i lørdags, og politiet formoder, at der er tale om en kidnapningssag
Familien deler nu et billede af den 16-årige pige som har været forsvundet siden i lørdags, og som politiet formoder er blevet kidnappet.
Familien deler nu et billede af den 16-årige pige som har været forsvundet siden i lørdags, og som politiet formoder er blevet kidnappet.
 Foto: Privat

Torsdag meldte politiet ud, at en 16-årig pige var forsvundet i den svenske provins Södermanland.

Hun var sidst blevet set ved sit hjem i lørdags, hvor hun skulle have forladt stedet i en bil.

- Vi ved ganske lidt, men vi har en rimelig mistanke om, at der kan være tale om en kidnapning, sagde anklager Eva Wintzell til Aftonbladet, inden hun afslørede, at der er en person som er listet som mistænkt.

Nu er der nyt i sagen.

Familien til den 16-årige pige har nemlig udtalt sig til Södermanland Nyheter.

- Vi er meget bekymrede. Vi vil bare have hende hjem hurtigst muligt. Vi håber, hun har det godt og kan finde en måde at kontakte os på. At hun kan komme ind i en butik eller lignende og bede om hjælp, siger familien til det svenske medie.

I samme ombæring har familien delt et billede af pigen med offentligheden.

Familien deler nu et billede af den 16-årige pige som har været forsvundet siden i lørdags, og som politiet formoder er blevet kidnappet.
Familien deler nu et billede af den 16-årige pige som har været forsvundet siden i lørdags, og som politiet formoder er blevet kidnappet.
 Foto: Privat

Fredag har svensk politi spurgt om hjælp til at finde den 16-årige pige.

Politiet ønsker observationer fra natten, hvor hun forsvandt og frem til begyndelsen af denne uge.

Skulle man dog mene, at man havde set pigen på noget som helst tidspunkt, skal man tage kontakt til det svenske politi med det samme.

Det svenske politi melder samtidig ud, at veje mod Danmark er særligt interessante.

- Politiet er forholdsvis sikre på, at hun er kørt i bil sydpå ad de store veje og ønsker at få eventuelle observationer helt ned mod Danmark. Det er meget sandsynligt, at hun eller de, der er sammen med hende, skal have stoppet forskellige steder undervejs, skriver svensk politi og henviser særligt til stop ved tankstationer, rastepladser og restauranter.

Den 16-årige pige beskrives som 170 centimeter høj og mørkhåret, og hun bruger ofte briller. Sidst hun blev set, var hun iført en mørk jakke.

Sponsoreret indhold