Krimi16. marts 2023

16-årig pige forsvundet: Politiet frygter kidnapning

Den 16-årige svenske pige er forsvundet i den svenske provins Södermanland
En 16-årig pige er forsvundet i Sverige. Nu melder politiet ud, at der kan være tale om en kidnapningssag.
En 16-årig pige er forsvundet i Sverige. Nu melder politiet ud, at der kan være tale om en kidnapningssag.
 Foto: Ritzau Scanpix

En voldsom sag er under opbygning i Sverige.

Det skriver Aftonbladet.

Her er en 16-årig pige forsvundet i provinsen Södermanland.

Ifølge Aftonbladet skulle pigen sidst være blevet set ved sit hjem i lørdags. Her skulle hun have forladt stedet i en bil.

Sidenhen har hun været forsvundet, og nu melder det svenske politi og anklager Eva Wintzell ud om en grusom teori.

Politiet og anklager Eva Wintzell frygter nemlig, at den 16-årige pige er blevet kidnappet.

- Vi ved ganske lidt, men vi har en rimelig mistanke om, at der kan være tale om en kidnapning, siger anklager Eva Wintzell som leder sagen til Aftonbladet.

Der skulle allerede være en mistænkt person i sagen, men ingen er endnu blevet anholdt.

- Der er en person som er listet som mistænkt. Men ingen er blevet tilbageholdt, siger Eva Wintzell.

Eva Wintzell kan ikke udelukke, at pigen allerede er blevet taget ud af landet, men arbejder intenst på at finde pigen.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold