Krimi6. december 2021

15-årig sigtet for fatalt skoleskyderi: Skoletasken blev IKKE tjekket

Fire blev dræbt, da Ethan Crumbley begyndte at skyde løs på sin skole. Skolens ledelse kan blive sigtet for ignoere adskillige ting, der skulle få alarmklokkerne til at ringe
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hverken Ethan Crumbleys rygsæk eller skab på skolen blev tjekket på den dag, hvor mareridtet brød løs på Oxford High School i Michigan.

Skolen kunne ellers på helt lovligt grundlag have foretaget en ransagning, men gjorde det ikke. Det fortæller anklager Karen McDonald til CNN.

- Vi ved ikke helt præcist, om våbenet var i hans taske - hvor den var - vi vidste bare, den var på skolen, og at han havde adgang til den, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega810767_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Fire personer blev dræbt, og syv andre blev såret, da 15-årige Ethan Crumbley åbnede ild. (Foto: MEGA)

Hun kan ikke udelukke, at nogen blandt de ansatte eller ledelsen på skolen står over for en sigtelse.

To lærere slog alarm

Den 29. november, dagen inden skoleskyderiet brød ud, havde den første lærer ellers slået alarm. Vedkommende havde nemlig set Ethan Crumbley søge efter ammunition på sin telefon.

Den næste dag om morgenen den 30. november fandt en lærer en gruopvækkende tegning på Ethan Crumbleys bord. Han havde ifølge anklageren tegnet en pistol og skrevet "Tankerne vil ikke stoppe. Hjælp mig", "Blod overtalt", "Mit liv er ubrugeligt" og "Verden er død".

På tegningen skulle der også være illustreret en person, som var blevet skudt to gange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega810906_001.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer Crumbley, mor til den 15-årige mistænkte skoleskyder. (Foto: MEGA)

Læreren tog et billede af tegningen, og få timer inden skyderiet kontaktede vedkommende den 15-åriges forældre.

Men forældrene nægtede at hente ham hjem, og de nævnte ikke, at han for nylig havde fået en pistol. En pistol, han angiveligt netop havde i sin rygsæk, mens læreren og forældrene talte sammen.

Uden at nogen tjekkede, om han faktisk havde et våben på sig, fik han lov til at vende tilbage til undervisningen. Forældrene skulle bare love, at de ville søge rådgivning for ham inden for to dage.

At han fik lov til at vende tilbage til klassen endte med at koste fire elever livet. Syv andre, heriblandt en lærer, blev såret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega810906_002.jpg
 Foto: MEGA

James Crumbley nægter sig ligesom sin kone uskyldig. (Foto: MEGA)

Karen McDonald har tidligere langet ud efter skolen, fordi hun er rasende over, at Ethan Crumbley overhovedet fik lov til at være i klassen, og at der ikke blev reageret ordentligt på faresignalerne.

KØBTE PISTOL PÅ BLACK FRIDAY

Anklageren valgte i fredags at sigte den 15-åriges forældre som medskyldige. En beslutning, der ellers ses ganske sjældent.

På black friday havde forældrene, James og Jennifer, købt deres søn en 9mm Sig Sauer pistol. Den selvsamme pistol, han angiveligt skød sine klassekammerater med.

Desuden mener anklageren, at forældrene havde ignoreret flere tydelige advarsler, der skulle have tvunget skolen til at fjerne den 15-årige fra undervisningen og alarmere ordensmagten.

Efter det kom frem i medierne, at forældrene også var sigtet i sagen, tog de benene på nakken og forsøgte at flygte. En menneskejagt blev sat i værks, og de endte i politiets varetægt.

Nu er de alle tre varetægtsfængslet i den samme facilitet, og de der alle tre under selvmordsovervågning. Det ville sige, at der flere gange i timen er noget personale, der kommer og tjekker op på dem Oakland County Jail, hvor de er indkvarteret.

Ethan Crumbley er sigtet, som var han voksen. Sigtelserne handler blandt andet om terrorisme og manddrab.

Hans forsvarsadvokat fortalte i onsdags på hans vegne, at han erklærer sig uskyldig. Forældreparret erklærer sig også uskyldige.

Skoleskyderiet på Oxford High School er det mest dødelige af slagsen i USA i år.

Sponsoreret indhold