Krimi4. december 2021

15-årig sigtet for skoleskyderi: Nu er forældrene fundet

Forældreparret til mistænkt fra skoleskyderi blev anholdt, efter at deres bil blev fundet i Detroit - men begge nægter de sig skyldige
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De amerikanske myndigheder indledte fredag en eftersøgning efter forældrene til en 15-årig dreng, der tidligere på ugen blev sigtet for at have skudt og dræbt fire elever på sin skole i delstaten Michigan.

Først nu er forældreparret blevet fundet og anholdt.

Begge nægter de sig skyldige i sigtelser om uagtsomt manddrab. Det sker over videoforbindelse ved et retsmøde lørdag.

Den 15-årige mistænkte skoleskyder er sigtet efter at have dræbt fire elever på sin skole i den amerikanske delstat Michigan.

En anklager mener samtidig, at hans forældre, James og Jennifer Crumbley, kan være skyldige i uagtsomt manddrab. De er begge sigtet for fire tilfælde af uagtsomt manddrab og har begge nægtet sig skyldige i alle anklager.

Gav søn våben i gave

Ifølge sigtelsen gav de deres søn det mistænkte drabsvåben i julegave. De reagerede heller ikke i tilstrækkelig grad på flere faresignaler fra drengen.

James og Jennifer Crumbley blev anholdt, efter at en borger havde set deres bil og alarmeret politiet. Det oplyser vicesherif Mike McCabe i Oakland County til avisen Detroit Free Press.

Med anholdelsen af forældrene har amerikansk politi for første gang taget særlig lovgivning i anvendelse, da forældrene sigtes i sagen.

Forældrene dukkede ikke op til et retsmøde i Rochester Hills i Michigan fredag. Det fik politiet til at efterlyse dem og udstede en arrestordre.

Sponsoreret indhold