Underskud i dronningens jagthytte

2018 blev et af de år, hvor jagthytten i Trend gav et lille underskud. Normalt kan dronning Margrethe glæde sig over et mindre overskud.

2018 blev et af de år, hvor jagthytten i Trend gav et lille underskud. Normalt kan dronning Margrethe glæde sig over et mindre overskud.

(Foto: Hanne Juul)

Det bliver til et minus på godt 68.000 kr., når indtægter og udgifter i dronning Margrethes jagtejendom gøres op.

Årsregnskabet for Fonden Jagtejendommen i Trend Skov viser, at der i 2018 blev tjent flere penge end i 2017, men samtidig steg de finansielle udgifter voldsomt – fra 0 kr. i 2017 til 338.690 kr. i 2018.

Danmarks nu 79-årige dronning er bestyrelsesformand for fonden – i øvrigt den eneste bestyrelsespost, hun har påtaget sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jagthytten i Trend ligger syd for Løgstør – tæt på Limfjorden. (Foto: René Schütze)

Jagtejendommen er oprindelig en folkegave til Margrethes forældre Frederik og Ingrid – givet i 1938, da de var kronprinspar.

Indtjeningen på 324.329 kr. i jagthytten stammer kun i mindre grad fra salg af jagt og vildt. Størstedelen af indtægterne kommer fra salg af træhugst – primært gran. Desuden produceres der pyntegrønt og mos.

Fondens grunde, bygninger og værdipapirer har en værdi på over 22 millioner kr.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close