Kongelige2. april 2020

Skål og tillykke: Pilsner hylder dronning Margrethe

Der er en særlig lille fødselsdagshilsen til dronningen på vej ud i butikkerne fra Carlsberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronningen80aar.jpg
 Foto: Carlsberg

Hvis der er noget, danskerne er gode til - på trods af coronakrise, nedlukning af landet og generel isolationstilstand - så er det at samle sig om en god øl.

Og det er lige netop hvad bryggeriet Carlsberg nu vil bruge i fejringen af vores majestæt, når hun i midten af april fylder rundt.

- Carlsberg har skabt en fødselsdagsversion af Carlsberg pilsneren med guldskrift og fødselsdagshilsen for at fejre Hendes Majestæt Dronningens runde fødselsdag. Nu er omstændighederne helt anderledes, og vi ser derfor fødselsdagsflasken som en mulighed for danskeren til at fejre ved at skåle hver for sig og dermed vise sammenhold ved at skåle på afstand, siger Christopher Bak Billing, der er marketingschef i Carlsberg Danmark i bryggeriets pressemeddelelse.

Den nye fine fødselsdagsetiket vil være at finde på alle Carlsbergs flasker i butikkerne omkring den 16. april, når dronningen fylder 80 år.

Dronningens forestående fødselsdag har dog ligesom alt andet været udfordret af den verdensomspændende coronakrise. Fejringen er flere steder i landet helt sløjfet, og hovedpersonen selv har sågar frabedt sig blomster, men opfordrer i stedet til at man sender de ældre medborgere en buket.

Sponsoreret indhold