Kongelige26. februar 2021

Se videoen: Prins Harry rapper “Fresh Prince Of Bel-Air”

Måske har prins Harry i virkeligheden en karriere som rapper foran sig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da den 36-årige prins Harry blev samlet op af James Cordens bus i det amerikanske "The Late Late Show", var seerne endnu ikke klar over, at de snart skulle høre prinsen rappe.

James Corden tog prins Harry med på en tur rundt i Los Angeles. Og undervejs på ruten udpegede den garvede tv-vært diverse kendishjem.

Og fra en prins til en anden: Harry skal således også forbi det hus, hvor den amerikanske sitcom “Fresh Prince Of Bel-Air” (på dansk ”Rap fyr i L.A.") fra 1990 blev optaget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega690882_041.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Her spillede rapper og skuespiller Will Smith hovedrollen – og han stod også for temasangen til serien. Et rapnummer, som prins Harry ikke er for fin til at give sig i kast med at forsøge at efterligne.

Artiklen fortsætter under videoen …

Under busturen går snakken blandt andet på, hvordan det som royal er at finde en partner og at date. Og prinsen afslører, at de første dates foregår hjemme – og at man således først viser sig offentligt, når man officielt er blevet et par:

- Vi var nødt til at bruge enorme mængder tid sammen bare os to, fortæller prins Harry om den begyndelse, som han og hustruen Meghan Markle, 39, skulle igennem.

Men roen fik for alvor forelskelsen til at blomstre:

- Der var ingen distraktioner, og det var dejligt, det var en fantastisk tid. Vi gik fra nul til 60 de første par måneder.

Meghan og Harry blev gift i maj 2018.

Året efter kom sønnen Archie til verden – og i sidste uge kunne Sussex-parret afsløre, at de atter har en lille ny på vej.

Parret har endnu ikke officielt afsløret kønnet på barnet.

Men royale fans er dog stensikre på, at Meghan Markle med helt særlig fingerring giver mere end blot et lille hint.

Sponsoreret indhold