Kongelige2. november 2022

Se videoen med iskolde Mary: Håber ikke, De er rejst hele vejen herud for det

Spørgsmål om erhvervsliv var det eneste, den danske kronprinsesse ville sige noget om
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mary ville gerne snakke med pressen, men ikke om stridighederne det danske kongehus.
 Video: Kaspar Wenstrup

Den 1. til den 3. november er kronprinsparret i Vietnam, hvor de står i spidsen for en erhvervsdelegation på 36 danske virksomheder.

Her er den danske presse også rejst med, og så kan man jo lige så godt forhøre sig om den krise, der i september måned ramte det danske kongehus, da Dronningen bekendtgjorde, at prins Joachims fire børn til januar mister deres titler som prinser og prinsesser.

Men troede man, at der skulle komme yderligere kommentarer fra Mary i forbindelse med sagen, så skulle man tro om igen.

Den danske kronprinsesse var iskold, og gjorde det meget klart, at der ikke kom flere kommentarer fra hendes side.

- Kronprinsesse Mary, hvad tænker de om den uro, der er i deres familie i øjeblikket?

- Jeg har ikke yderligere at tilføje til det, jeg allerede har sagt, så jeg håber, at De ikke er rejst hele vejen herud for at stille det spørgsmål, har de nogle andre spørgsmål?, svarede Mary journalisten.

En anden journalist forsøgte sig alligevel igen med at spørge ind til forholdet internt i kongehuset, og igen blev der lukket ned.

- Som jeg lige har sagt, har jeg ikke ydereligere at tilføje.

Også tirsdag blev det et nej tak til kommentarer til den fremmødte presse. Her var begrundelsen dog noget mere demokratisk.

- I respekt for folketingsvalget i Danmark vil der ikke være mulighed for at stille spørgsmål til hverken kronprins Frederik eller kronprinsesse Mary 1. november. Vi har ikke yderligere kommentarer, lød det fra kongehusets pressetjeneste.

Sponsoreret indhold