Kongelige 22. november 2017

SE og HØR med Alexandra på job: Sådan har vi aldrig set hende før

SE og HØR var med på skolebænken,da grevinden var lærerinde i USA
(Foto: Thomas Laursen)

Velkommen til IU – Indiana University – i den lille amerikanske majsstat Indiana, hvor den danske grevinde Alexandra skal lære amerikanske teenagere om, hvordan smarte europæiske firmaers ledelse er etisk og moralsk korrekt.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er skolens lærer, Timothy L. Fort, som har sørget for at få grevinde Alexandra med i klasseværelset. 

Med til forelæsningen er også det tidligere medlem af den amerikanske kongres, Lee Hamilton, og pastor Forrest Gilmore.

Det er SE og HØR også – for at finde ud af, hvad den royale dansker laver tusindvis af mil fra de bonede gulve i dronningens København.

Alexandra befinder sig i byen Bloomington i Indiana, hvor ingen kender den tidligere prinsesse. Og det ses tydeligt på fremmødet ved denne såkaldte paneldebat, hvor blot 38 elever er mødt op. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jacob Heinel
Gabende tomme pladser i lokale 1100 torsdag eftermiddag på Indiana University. (Foto: Jacob Heinel)

Timothy L. Fort, som er medforfatter til Alex’ nye bog om etisk ledelse, begynder at introducere panelet, hvor hver gæstelærer kommer til orde. 

Mens de øvrige bruger adskillige minutter på deres introduktion, er Alexandra mere kortfattet:

– Jeg sidder i bestyrelsen i Ferring, der er et internationalt medicinalfirma med hovedkvarter i Schweiz, og firmaets indkomst er vokset 320 procent de seneste ti år, indleder Alex og fortæller herefter kort om den såkaldte Ferring-filosofi, der ifølge grevinden sikrer, at medarbejderne træffer de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. 

Reklamen for Ferring, hvor Alex sidder i bestyrelsen, varer et minut og 13 sekunder. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jacob Heinel
Fra venstre til højre det populære ekskongresmedlem Lee Hamilton, grevinde Alexandra, pastor Forrest Gilmore og Timothy L. Fort. Sidstnævnte har Alex skrevet en bog om etisk ledelse med. (Foto: Jacob Heinel) 

Herefter tager det tidligere kongresmedlem Lee Hamilton over i mere end ti minutter, før Alexandra igen kommer til:

– På et godt bestyrelsesmøde er debatten fri og robust. Mange ting kommer på bordet, og jeg synes, det er vigtigt, at bestyrelsen er forskelligt sammensat. Forskellige aldersgrupper, forskellige baggrunde. Vi er fra seks forskellige lande, fire mænd, to kvinder. Fire er specialiserede inden for medicin, to er ikke. Så vi har robuste samtaler rundt om bordet, og jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at der ikke altid er enighed. Man skal stå fast på sine egne værdier og ikke vige fra dem, siger Alexandra i sit bidrag, der varer blot 38 sekunder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jacob Heinel
Have a seat, Alex ... 86-årige Lee Hamilton viste sig som en sand gentleman. Da han forlod lokalet, forduftede ca. halvdelen af eleverne også. (Foto: Jacob Heinel)

Først 50 minutter inde i forelæsningen kommer Alex atter på banen – i sit længste indlæg om god firmaetik, som hun runder af med dette guldkorn:

– Lad være med at miste din vision for at få en kortvarig indtjening. Hold på dine værdier og de værdier, din arbejdsplads fremsætter. Kend dem, implementér dem. Etik er ikke en kasket, du tager på for så at tage af, når du går hjem fra arbejde. Det skal være med dig overalt, siger den danske eksprinsesse.

(Foto: Nick Ebetz, IU, Jacob Heinel)
Grevinden er tilbage på Indiana University i foråret 2018. (Foto: Nick Ebetz, IU, Jacob Heinel)

Læs hele historien om grevinde Alexandra i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold