
Se billederne: Kronprins Christian og Kasper Schmeichel i royalt møde

LÆS OGSÅ: Kronprins Christian fester i pitten
Roskilde Festival 2025 bød på alt fra badende musikelskere til stjernespækkede overraskelser.
Men ingen havde set dette royale clash komme.
For midt mellem øldåser, fadbamser og franske hotdogs udspillede der sig nemlig et øjeblik, som festivalgæsterne næppe glemmer foreløbigt.

Dér, midt i menneskehavet, stødte Danmarks kommende konge, kronprins Christian, ind i landsholdets levende legende – ingen ringere end Kasper Schmeichel.
Og det var ikke bare et flygtigt håndtryk. De stod og snakkede længe og grinede.
Kronprinsen, der senere i år fylder 20, er for alvor trådt ind i voksenlivet – og festlivet – med stil.
Da Roskilde skød festen i gang, var han allerede i fuldt sving med gutterne og godt pakket ind i ungdommelig sprut fra Netto.

Christian havde især et formål med dagens program.
- I dag er jeg her mest for at høre Annika og for at hygge mig med vennerne, sagde den festklare prins til SE og HØR, inden han og følge satte kurs mod Orange Scene, hvor den unge sangerinde sparkede årets festival i gang.
At løbe på Kasper Schmeichel satte bare prikken over i’et på en i forvejen magisk dag for Christian.

Fra Roskilde til regent
Vi har kun sååå lidt tid endnu, gutter ...
Som koncerten lørdag aften skred frem har Christian ganske givet luret mere og mere på uret. For da klokken slog midnat, ændrede kronprinsens titel sig til Danmarks regent.
Som sin søn vil farmand Frederik nemlig også ud at luftes – og kongen rejste søndag ud af kongeriget og fløj til London for at se bl.a. Clara Tauson tabe sin fjerde rundekamp i årets Wimbledon-turnering.
