Kongelige12 timer siden

Se billederne: Kronprins Christian giver den som "bavian i pyjamas"

For anden gang på tre uger fyrede kronprinsen og kammesjukkerne den af på festival – denne gang i crazy klæ’r

Bundede shots i baren

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel i royalt møde

Med landsbyballade og TV2-dokumentar skulle man tro, at ungdoms- og whiskybæltefestivalen Musik i Lejet havde rigeligt at se til.

Men på festivalen – som nu er rykket små fem kilometer fra jetsetmekkaet Tisvildeleje og til Vejby – skortede det ingenlunde på små sensationer.

Torsdag åbnede den træflisbelagte plads en time senere end planlagt, da hverken toiletter, burgerbarer eller afspærringer spillede.

Da det kom i orden, kom festen dog i gang - og under skyfri himmel gik der ikke længe, før stemningen ramte kogepunktet.

På Roskilde Festival herrehyggede han med bl.a. Kasper Schmeichel, 38, og Hans Lindberg, 43.
På Roskilde Festival herrehyggede han med bl.a. Kasper Schmeichel, 38, og Hans Lindberg, 43.
 Foto: Dan Mariegaard

Og den fest vil man gerne være en del af - også når man er kronprins.

Så 19-årige Christian, hvis far jo er konge af Danmark, listede ifølge SE og HØRs oplysninger, relativt ubemærket ind i backstageområdet sammen med en flok feststemte venner.

Fredag aften gentog den royale partykonge så bedriften - og denne gang kunne hverken han eller gutterne undgå at vække opmærksomhed.

Egentlig var det nok også meningen - ellers ankommer man vel ikke i oversize-enorme pyjamasbukser?

I neonlysenes skær står jeg her – ligesom du er jeg barn af natten ...
I neonlysenes skær står jeg her – ligesom du er jeg barn af natten ...
 Privatfoto

Shots til ”Lams”

Under kulørte lamper i backstagebaren bundede Christian og kammeraterne ikke så få shots, før de indtog den VIP-aflukkede balkon, hvorfra de havde overblik over hele pladsen.

Og så rockede kongesønnen ellers med for fulde drøn, da en af hitlistens hotteste herrer, Lamin, spillede op til rytmeryst.

Og militærmanden Christian rystede de stive stænger – i natbukserne.

Alt sammen blot to uger efter den festfriske fyr - der i farmands feriefravær havde ansvaret for den royale butik som Danmarks regent - holdt hof på Roskilde Festival.

Jovist – man må sige, at riget har fået en ny partykonge.

Sponsoreret indhold