Kongelige13. april 2024

Royalt par dybt berørt af blodigt angreb i Sydney

Prins William og Kate deler rørende hilsen efter tragisk knivangreb i Sydney, hvor seks blev dræbt i Westfield shoppingcenteret. Gerningsmanden er også død - det menes IKKE at være terror
Kate og William er chokeret over angrebet, der har rystet Australien.
Kate og William er chokeret over angrebet, der har rystet Australien.
 Foto: Stephen Lock/I-Images/David Gray/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nu er prinsesse Kate den mest populære

Tragedien, der lørdag ramte et fredeligt shoppingcenter i Sydney, har nu fået prins William og hans hustru Kate til at dele en rørende hilsen på Instagram:

"Vores tanker går til alle de berørte, inklusive de pårørende til de mistede og de heroiske nødhjælpspersonale, der satte deres eget liv på spil for at redde andre," lyder det fra det britiske royale par.

Den 40-årige gerningsmand, som nu er blandt de i alt syv afdøde, efterlod sig et kaotisk gerningssted, hvor vidner beskriver skræmmende scener med skud og panik.

Blodbadet blev først stoppet, da en kvindelig betjent fik opsporet manden, der hævede sit våben mod hende - herefter skød og dræbte hun ham.

Sådan ser den royale hilsen ud.
Sådan ser den royale hilsen ud.
 Skærmdump

Over 100 kunder blev hastigt evakueret fra centeret, mens politiet og redningstjenester arbejdede under højdramatiske omstændigheder.

Blandt de sårede er otte personer og et barn, som alle er blevet bragt til hospitalet. Det menes ikke, at angrebet har en terrorforbindelse.

Sponsoreret indhold