Kongelige11. april 2024

Midt i kræftkampen: Nu er prinsesse Kate den mest populære

Prinsesse Kate, der lige nu kæmper mod kræft, topper listen over de mest populære i det britiske kongehus
Midt i sin kamp mod kræft kan prinsesse Kate nu glæde sig over én rørende ting: At hun nu topper listen over de mest populære i det britiske kongehus.
Midt i sin kamp mod kræft kan prinsesse Kate nu glæde sig over én rørende ting: At hun nu topper listen over de mest populære i det britiske kongehus.
 Foto: Bbc Studios/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prinsesse Kate skrev selv talen: Eget ønske, at det foregik på video

Midt i sin kamp mod kræft kan prinsesse Kate nu glæde sig over én rørende ting: At hun nu topper listen over de mest populære i det britiske kongehus.

Det skriver News.

Tidligere har den 42-årige prinsesse ”kun” ligget nummer to på popularitetslisten, hvor hun måtte se sig slået af sin ægtemand, prins William.

Men efter prinsessen 22. marts på rørende og ærlig vis trådte frem i en instagramvideo og afslørede, at hun havde kræft, er rollerne altså nu byttet rundt.

Nu er Kate den person i det britiske kongehus, som befolkningen holder allermest af, viser en ny meningsmåling fra YouGov.

Inden 22. marts, hvor prinsessen delte nyt om sit helbred, havde der floreret utallige rygter om, at noget var galt med hende – særligt idet prinsessen ikke var blevet set i offentligheden, efter at hun i januar gennemgik en større operation i maven.

I sin instagramvideo bekræftede prinsessen så, at lægerne i forbindelse med hendes operation havde fundet kræft. Nu modtager hun så forebyggende kemoterapi for sygdommen, som hun dog ikke har ønsket at gå i detaljer med. Offentligheden ved derfor ikke, hvilken kræftsygdom prinsesse Kate lider af.

Sponsoreret indhold