Royale reklameblokke

Kronprins eller klodsmajor? Frederik, 50, og Mary, 46, har i mange år været guld værd for LEGO – her indvier de sammen med deres børn legetøjsvirksomhedens oplevelseshus i Billund.

Kronprins eller klodsmajor? Frederik, 50, og Mary, 46, har i mange år været guld værd for LEGO – her indvier de sammen med deres børn legetøjsvirksomhedens oplevelseshus i Billund.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Frederik og Mary er helt sikkert et bundsympatisk par.

Men hvis den dansk-australske duo ikke var kongelig, ville bilimportøren Skandinavisk Motor Co. og legetøjsgiganten LEGO næppe tilbyde dem samme grad af udsøgt VIP-service og lukrative ordninger, når det gælder udlån af luksusbiler og privatfly.

Kritikken af den grådighed, som de højtlønnede og skattefri medlemmer af kongehuset i mange år har udvist, får nu hoffet til at bremse op, så man ikke længere vil modtage bilgaver.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprinsparret har en forkærlighed for Audi. Eller er det omvendt? Skandinavisk Motor Co., som importerer de tyske biler, er også officiel kongelig hof leverandør. Da Mary og Frederik blev gift, modtog de fem gratis biler fra forskellige producenter – men fremover vil kongehuset betale for deres biler. (Foto: Aller Media)

Ærgerligt for bilproducenter som Audi, Maserati og Toyota. Reklameværdien i at få sit firmanavn nævnt i forbindelse med kongehuset er ubetalelig – hvilket 19-årige prins Nikolais reklamestunt for biludlejningsfirmaet Sixt forleden vidner om.

Nikolai er ikke alene

Et kig ned ad historiens brede boulevard viser, at Nikolai ikke er noget særtilfælde – der har altid været masser af reklame på og omkring de kongelige.

For reklamer er alle vegne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prinsesse Marie, 42, og datteren Athena, seks, med LEGO- buketter i favnen i forbindelse med indvielsen af Ninjago World. (Foto: Aller Media)

Dronningen har siden 2001 velvilligt stillet op som trækplaster for den lange række af forestillinger i Tivoli, hun har været scenograf på – vel vidende, at kendte navne på plakaten er med til at sælge billetter hos forbrugere af kultur og kunst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ingen kan være i tvivl om, hvad 78-årige dronning Margrethe og 33-årige Nanna ”Oh Land” Øland forsøger at skabe opmærksomhed om. (Foto: Thomas Laursen)

Senest inviterede dronningen og hendes musikalske samarbejdspartner Nanna ”Oh Land” Øland til pressemøde i forbindelse med balletopsætningen af ”Snedronningen”, som har premiere den 1. december.

Hapset af Harboe

Men der behøver ikke at være finkultur i sigte for at køre reklamekanonerne frem.

Kronprins Frederik og hans afdøde far prins Henrik var ikke for fine til at optræde under kæmpestore Harboe-bannere og tage imod sejlbåde og drikkevarer fra det sjællandske bryggeri, når der skulle dystes på bølgerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Afdøde prins Henrik var også glad for Harboe, som stod til rådighed, når han og vennerne tog på sejltur. (Foto: Aller Media)

Det ligger i kortene, at hvis man som kongelig har sagt ja til at være protektor for en organisation, så stiller man også op, når der er brug for medieomtale – altså reklame.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprinsens interesse for sejlads har ikke kostet ham en krone. Bryggeriet Harboe har fra starten været særdeles rundhåndet, når det gjaldt sponsorering – bl.a. betalte Harboe for Fredes båd Nanoq. (Foto: René Schütze)

Eksprinsesse Alexandra har som protektor for Randers Regnskov bidraget til i hundredvis af avisspalter, hvor det jyske eldorado af padder, fugle og krybdyr er blevet omtalt.

Plastret til

Når prins Joachim dyrker sin store hobby racerløb, er hans køredragt og bil plastret til med reklamer – fra blandt andre Shell og Estate-mæglerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er ingen reklamer for biludlejningsfirmaet Sixt på Joachims køredragt. Til gengæld er der plads til bl.a. Shell, Estate, Schackenborg Slotskro og Ida Davidsens smørrebrød. (Foto: Mikael Rieck)

Skoproducenten ECCO begik en genistreg, da de introducerede ECCO Walkathon og fik Alexandra og Joachim – senere efterfulgt af Martin Jørgensen – med på spøgen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et ECCO af fortiden: Joachim, nu 49, og Alexandra, nu 54, i et Walkathon med ungerne. På fødderne har de naturligvis ECCO- sko. (Foto: Aller Media)

Iført friske ECCO-sko har Alexandra år efter år trofast fuldført joggeturen med sine sønner – og skiftende ægtemænd.

Da Marie og Joachim blev gift, blev bryllupsreceptionen holdt hos ECCO – som nød godt af, at firmaets logo blev vist i baggrunden, når de kongelige gæster poserede for fotograferne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Eksdronning Anne-Marie, 72, og hendes søster prinsesse Benedikte, 74, deltog begge i ECCO- receptionen i forbindelse med brylluppet mellem Joachim og Marie. (Foto: Claus Poulsen)

Ved den lejlighed beklagede hoffet langtfra, at de kongelige var blevet vist i sammenhæng med reklamer.

Men Nikolai må tilsyneladende ikke.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu,

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close