Vild video: Emmanuel Macron slået i ansigtet af sin kone

Selvom han hurtigt tog det præsidentielle ansigt på og sørgede for at vinke, er det kun dét, som skete sekundet inden, folk snakker om.
Her fik Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, nemlig et skub eller - alt efter temperament - et slag i ansigtet.
Det er i sig selv opsigtsvækkende, men det virkelig chokerende er, at afsenderen var hans kone, Brigitte Macron.
Optrinet fandt sted søndag aften, da parret landede i Hanoi, Vietnam.
Her ses det, hvordan Emmauel Macron først fremstår chokeret, men straks genvinder fatningen, da det går op for ham, at kameraerne kan følge med i, hvad der foregår.
Brigitte Macrons ansigt og krop er ude af billedet, men hendes arm og hænder ses altså tydeligt.
Først betvivlede Emmanuel Macrons kontor ægtheden af videoen, men siden anerkendte de, at den er god nok og har beskrevet det som et pars harmløse skænderi, skriver Daily Mail.
Andre regeringsmedarbejdere, der er med på turen, hævder, at der slet ikke var noget skænderi.
I stedet lyder det, at de to Macron'er blot spøgte med hinanden en sidste gang forud for rejsens officielle forpligtelser.