Kongelige6 timer siden

Prinsesse Isabella og kronprins Christian fester på Smukfest: Sov de mon her i nat?

Prinsesse Isabella og storebror Christian fester løs på Smukfest – og noget kunne tyde på, at den festglade duo overnatter i luksuøse og smukke omgivelser
Prinsesse Isabella og storebror Christian fester løs på Smukfest – og noget kunne tyde på, at den festglade duo overnatter i luksuøse og smukke omgivelser
Prinsesse Isabella og storebror Christian fester løs på Smukfest – og noget kunne tyde på, at den festglade duo overnatter i luksuøse og smukke omgivelser
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Skøn video: Peter Mygind danser for kronprins Christian

De seneste dage har prinsesse Isabella og hendes storebror, kronprins Christian, haft godt gang i festivalskål og fællessang – for begge har festet løs på dette års Smukfest.

Isabella har blandt andet gjort sig bemærket med en opsigtsvækkende t-shirt, mens storebror Christian bestemt heller ikke er gået ubemærket hen: Han har nemlig hygget sig gevaldigt med sin flamme Emma.

Men selv om både Isabella og Christian altså nyder festivalen på lige fod med alle de andre i Bøgeskoven, er der nok særligt ét område, hvor duoen skiller sig ud:

For mon ikke både kronprins Christian og prinsesse Isabella overnatter under ganske luksuøse forhold?

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-08/_61M9597.jpeg
Prinsesse Isabella nyder Bøgeskoven med sine veninder.
 Foto: Dan Mariegaard

Ingen af de to er hvert fald blevet spottet på campingområdet, så de sover næppe i telt. Og noget kunne da også tyde på, at de to har indlogeret sig på Marselisborg, der ganske passende ligger blot 20 minutter i bil fra festivalpladsen.

Tirsdag kunne Aarhus Stiftstidende i hvert fald oplyse, at slotsparken ved Marselisborg er lukket for offentligheden fra 1. august til 4. september – altså lige netop som årets smukkeste festival blev skudt i gang.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-06/_61M8743_preview.jpg
Smilet var stort, da kronprins Christian lyttede til "Smelter under månen".
 Foto: Dan Mariegaard

Med andre ord betyder det, at der er kongelige på slottet!

Og det kunne jo meget vel være kronprins Christian og prinsesse Isabella, der indlogerer sig i de smukke værelser, når dagens festival er vel overstået.

Sikkert er det ifølge Aarhus Stiftstidende, at dronning Margrethe vil benytte sit elskede slot i den kommende periode.

Men man kunne bestemt også godt tro, at hun i disse dage får selskab af sine to børnebørn. Nok ikke længe, da Isabella og Christian selvfølgelig skal ind på festivalpladsen og feste og synge fællessang.

Festen slutter ikke: Prinsesse Isabella nyder Tessa

Sponsoreret indhold