Kongelige26. juli 2021

Prinsesse Dianas niece Kitty Spencer gift med 62-årig milliardær

Lady Kitty Spencer og milliardæren Michael Lewis har sagt ja til hinanden til et overdådigt bryllup i Italien
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prinsesse Diana fandt ikke drømmeprinsen i Charles, men måske hendes 30-årige niece, Lady Kitty Spencer, har fundet prinsen på den hvide hest.

Lørdag blev hun nemlig gift med den 62-årige milliardær, Michael Lewis.

Parret sagde ja til hinanden til det store bryllup, der blev afholdt på Villa Aldobrandini i Rom i Italien.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Den smukke brud bar en overdådig kjole designet af det italienske modehus Dolce & Gabbana.

En designerduo, som Kitty Spencer har været model for siden 2017, så det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse, at det netop er dem, der har designet kjolen.

Den store, hvide kjole med uendelige mængder blonde er i stil med både Kate Middleton fra 2011, der var designet af Sarah Burton fra Alexander McQueen.

Lady Kitty Spencer, der er datter af prinsesse Dianas yngste bror, Charles, mødte sin milliardærmand gennem fælles bekendte tilbage i 2018, og nu er de altså blevet mand og kone - til trods for 32 års forskel.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega773795_003.jpg
 Foto: MEGA

Gæster fotograferet på balkonen af det store slot, hvor bryllupsfestlighederne blev afholdt (Foto: MEGA)

https://imgix.seoghoer.dk/20210725-131529-5-1920x1044we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Brudgommen sludrer med en af de mange gæster til bryllupsfesten, der angiveligt varede flere dage. (Foto: Ritzau Scanpix)

Det store, romantiske bryllup bestod af en aristokratisk gæsteliste udover det sædvanlige. Kitty Spencer er nemlig i familie med nogle af de fornemmeste herrer og damer i det engelske kongerige, og Michael Lewis har med stor sandsynlighed også et par fine venner eller to.

Kitty Spencer kan blandt andet kaldet den kommende kronprins, prins William, sin fætter. Det er dog usikkert, hvorvidt prins William deltog i festlighederne.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Til gengæld blev en række andre kendisser spottet af de fremmødte paparazzifotografer. Den britiske sangerinde Pixie Lott, "Made in Chelsea"-stjernen Mark Vandelli og Idris Elbas hustru, Sabrina, deltog i festlighederne.

Den 62-årige Michael Lewis, der har været gift tidligere, havde også inviteret sine tre voksne sønner med til brylluppet, og de har ifølge The Sun udviklet et særdeles tæt forhold til deres nye stedmor.

Lewis har blandt andet tjent sine mange penge ved at eje high street-modebutikkerne Whistles og Phase Eight.

Sponsoreret indhold