Kongelige11. februar 2022

Prinsesse Benedikte afslører: Sådan har dronningen det

Prinsesse Benedikte har sat ord på, hvordan det går med den coronasmittede dronning Margrethe
https://imgix.seoghoer.dk/dronning_3_15.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Så er der nyt omkring dronning Margrethes helbred.

Det er prinsesse Benedikte, som bekendt er den ene af dronningens i alt to søstre, som afslører, hvordan går med Hendes Kongelige Højhed.

Det gør hun i et interview med Billed-Bladet, som torsdag eftermiddag fangede hende til udstillingen 'DANNEBROG. Kongeskib i 90 år' på M/S Museet for Søfart.

- Jamen hun har det godt. Hun er lidt forkølet, men slet ikke så meget, som man sommetider kan være, lyder det fra prinsessen.

Prinsesse Benedikte understreger endvidere, at hun har kunnet mærke på dronning Margrethes stemme, at hende humør er helt i top trods sygdommen.

- Hun glæder sig til, det er hurtigt overstået, slutter prinsessen af.

Det var tirsdag aften, at dronning Margrethe blev testet positiv for coronavirus.

Onsdag meldte Kongehuset nyheden ud til pressen og fortalte, at Dronningen opholder sig på Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Selvom dronning Margrethe er 81 år og ryger og dermed er i risiko for at blive alvorlig syg, vurdede tv-lægen Charlotte Bøving forleden over for SE og HØR, at man ikke skal være bekymret for hende.

- Hun er en rørig kvinde og ser i min optik ud til at være i bedre form end fleste på hendes alder, så hun har gode forudsætninger. Derudover er hun vaccineret tre gange, hvilket betyder, at hun overvejende kan se frem til et mildere forløb, udtalte hun.

Sponsoreret indhold