Kongelige8. august 2019

Prinsesse Beatrices hemmelige kælenavn afsløret

Søster Eugenie afslører det indtil nu hemmelige kælenavn, hun har til Prinsesse Beatrice
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega439950_001.jpg
 Foto: MEGA

I daaag er det Prinsesse Beatrices fødselsdaaag, hurra, hurra, hurraaaaa!

Prinsessen af York er født i 1988 og fylder altså 31 år i dag, og det er gået alt andet end ubemærket hen. Det vælter ind (eller skulle vi sige ud?) med fødselsdagshilsner på sociale medier, og især på Instagram er der mange hilsner til Beatrice.

Faktisk har prinsessen ikke selv en Instagram-konto, men det har ikke afholdt familien fra at dele billeder og hilsner til det eneste medlem af York-familien, der ikke er på insta. Og prinsessens søster har delt en række ikke tidligere offentliggjorte billeder sammen med en sød tekst, der afslører, hvilket kælenavn hun har til Beatrice:

Beabea.

- Du har "bosset" den siden før, jeg blev født, og du fortsætter med at være den mest vidunderlige person, ven og storesøster ... Tillykke med fødselsdagen, Beabea!! Xx, skriver Prinsesse Eugenie i billedteksten til de søde fotos.

De to prinsesser har altid haft et stærkt bånd til hinanden, og har tidligere fortalt, hvor tætte de er.

- Vi kommer fantastisk godt ud af det med hinanden ... som alle søstre har vi åndssvage skænderier om uvigtige ting, men vi elsker hinanden til døde, har Prinsesse Eugenie sagt til The Telegraph.

- Et af vores største skænderier nogensinde var om et par Converse-sko. Vi havdesamem størrelse fødder og vi havde begge to et par. De var helt identiske. Så gik det ene par i stykker, og måske havde den anden søster byttet rundt på parrene, har Prinsesse Beatrice fortalt i et interview med britiske Vogue sidste år.

Både Beatrices mor, Sarah Ferguson, og far, Prins Andrew, har delt billeder fra Prinsesse Beatrices liv. Prinsessens bedsteforældre, Dronningen og Prins Philip, har også skrevet en hilsen til fødselaren. Den har de ledsaget af et familiefoto, der er taget til lillesøster Eugenies bryllup.

Sponsoreret indhold