Kongelige29. september 2022

Prins Joachim og prinsesse Marie bliver væk fra folketingets åbning

Det bliver et nej tak, til at åbne det danske folketing for Joachim og Maries vedkommende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Chefredaktør på SE og HØR kommenterer på den seneste udmelding fra prins Joachim.
 Video: Heine Jørgensen

Amatøragtig kommunikation, største krise i 20 år og en skråt-op finger fra de inderste gemakker.

Der er sagt og skrevet meget om kongehusets beslutning om, at tage titlerne "prins" og "prinsesse" fra prins Joachims fire børn.

Der er med andre ord åben krig i kongehuset, og de fire børnebørn har ikke været i kontakt med farmor Margrethe siden beslutningen.

Måske er det samme krig, der betyder, at prins Joachim og prinsesse Marie ikke møder op den 4. oktober her i Folketinget.

Det er tradition, at kongehuset er til stede, når Folketinget åbner, men det bliver altså uden Joachim og Marie.

Det skriver Billed Bladet, der har været en tur i kongehusets kalender.

Til stede vil i stedet være dronning Margrethe, kronprinsparret og dronningens lillesøster prinsesse Benedikte.

Det kan dog godt være, at den hotte konflikt ikke ligger til grund for udeblivelsen.

Det er fjerde år i træk at prins Joachim og prinsesse Marie ikke deltager i Folketingets åbning, der altid falder på den første tirsdag i oktober.

Sponsoreret indhold