Kongelige1. januar 2024 (opd. 1. januar 2024)

Prins Joachim er tavs om mors beslutning

Vil ikke forholde sig til dronningens abdikation
Prins Joachim havde bestemt ikke lyst til at kommentere sin mors beslutning eller sige, hvornår han fik besked.
Prins Joachim havde bestemt ikke lyst til at kommentere sin mors beslutning eller sige, hvornår han fik besked.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Nytår uden Marie - hvor er hun henne?

Selv om hele Danmark taler om dronning Margrethes abdikation, så er der en af de centrale spillere i kongehuset, der bestemt ikke har lyst til at kommentere den historiske beslutning.

For da prins Joachim lidt i et i nat forlod den nytårsfest, hvor han og komtesse Athena havde skålet det nye år ind, var han helt tilknappet, da SE og HØR mødte ham, da han og Athena skulle hjem.

Trods flere forsøg på at få Joachim til at sætte ord på, hvad han mener om regentens beslutning, ytrede han ikke et eneste ord, men skyndte sig ind i en af sine venners biler, så han kunne komme hjem til sit nye hus på Strandvejen.

Dronning Margrethes liv i billeder

Joachim plejer at være mand for at kommentere de mere vigtige begivenheder i kongehuset, men denne gang valgte han overraskende at være tilknappet.

Det er velkendt, at der har været krise i kongehuset mellem Joachim på den ene side og Margrethe og kronprinsparret på den anden side.

Men man må dog formode, at prins Joachim var informeret om sin mors store beslutning og ikke fik det at vide samtidig med alle andre danskere.

Joachim har dog tidligere været holdt ude i en armslængde, når det kom til vigtig information. Således fik han kun en dag før alle andre at vide, at kronprinsesse Mary var gravid med tvillingerne.

For allerede her var der så meget knas på linjen, at Frederik ikke havde informeret sin lillebror om familieforøgelsen.

Sponsoreret indhold