Kongelige1. januar 2024 (opd. 1. januar 2024)

Nytår uden Marie: Sådan festede prins Joachim nytåret i gang

Prinsessen og grev Henrik var ikke med til nytårsfest
Prins Joachim var ikke i nytårshumør til at stille op til et billede, selvom Athena opfordrede sin far til det.
Prins Joachim var ikke i nytårshumør til at stille op til et billede, selvom Athena opfordrede sin far til det.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Tavs om mors beslutning

Mens dronning Margrethe holdt nytårsfest for udvalgte venner på Amalienborg efter den historiske beslutning, så kom Joachim ind i 2024 kun nogle få kilometer fra sin mor.

Han kom i god tid til at overvære sin mors nytårstale hjemme hos sin bedste ven, Oscar Siesbye, der har en lejlighed på Østerbro med udsigt over Statens Museum for Kunst.

Men det var kun Joachim og Athena, der ankom til festen.

Og da SE og HØR spurgte, om vi måtte tage et billede af far og datter, lød der et kategorisk nej fra Joachim.

Dronning Margrethes liv i billeder

Athena havde dog en anden mening, da hun udbrød:

- Kom nu far. Det er nytår.

Men Joachim var ikke til at hugge eller stikke i, hvilket kunne forklares med, at dronningens yngste søn slæbte en flyttekasse, da han kom til Østerbro – formentlig fyldt med lækkerier til aftenen.

Joachim og Athena kom fra deres nye hjem på Strandvejen, og det var da også hertil, de returnerede, efter at en ven fra festen havde kørt dem hjem – formentlig fordi Joachim ikke selv ville køre efter at have skålet det nye år ind.

Hvor prinsesse Marie og grev Henrik var på årets sidste aften, var ikke muligt at få opklaret, men prinsesse Marie skal senere i dag til nytårskur på Amalienborg – en begivenhed hun sidst eår meldte afbud til, fordi grev Henrik var syg.

Farvel, Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre - prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).

Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn - fem drenge og tre piger. Børnebørnene er mellem 11 og 24 år.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder - og ikke kun mænd - kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død.

Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX's bror, prins Knud - og efterfølgende hans søn, Ingolf - være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler - herunder bispekåber til danske kirker.

Kilder: Ritzau, Kongehuset

Sponsoreret indhold