Prins Felix afbryder uddannelse

Prins Felix har besluttet at afbryde uddannelsesforløbet på Hærens Løjtnantsuddannelse, som han indledte i august.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Prinsen startede på uddannelsen i august.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Lars H. Laursen

"Prinsens bevæggrunde betragtes som private og Kongehuset ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere," lyder det i pressemeddelelsen.

Til BT siger presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen, at uddannelsen har vist sig ikke at være noget for prinsen.

- Det er rigtigt, at prins Felix stopper i militæret. Det ligger simpelthen ikke til ham, og derfor har han besluttet sig for at stoppe nu.

- Nu skal prinsen stille og roligt finde ud af, hvad han så skal lave, siger Helle von Wildenrath Løvgreen til BT.

Prins Felix blev i sommer student Gammel Hellerup Gymnasium.

I Storebrors fodspor

Også storebror Prins Nikolai droppede uddannelsen, kort efter han begyndte i 2018. Der gik blot to måneder.

Dengang indrømmede far Prins Joachim, at han måske havde presset sin ældste søn for hårdt.

Det kan du læse mere om her:

Der er tradition i kongehuset for at gøre tjeneste i militæret. Prins Felix' far, prins Joachim, har en længere uddannelse i det danske forsvar bag sig. Han er nu forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris, Frankrig.

Også prins Felix' onkel, kronprins Frederik, har en lang baggrund i militæret. Han er blandt andet uddannet i specialstyrken Frømandskorpset.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close