Nyt portræt af kong Charles afsløret: Nu går internettet amok
LÆS OGSÅ: Efter kræftdiagnose: Kong Charles har mistet smagssansen
Kunst kan dele vandene, og det må man sige, at det netop offentliggjorte portrætmaleri af kong Charles har formået at gøre.
Tirsdag afslørede hovedpersonen selv maleriet på Buckingham Palace.
Det er det første maleri, der offentliggøres af kongen, siden han blev kronet tilbage i maj 2023, og derfor var forventningerne da også tårnhøje.
Og internettet har da også set rødt – i ordets bogstaveligste forstand – efter at have set det opsigtsvækkende portrætmaleri af kong Charles.
– Kong Charles' drøm om at være Camillas tampon er endelig gået i opfyldelse, skriver en kæk bruger på X.
Her henvises der naturligvis til kong Charles og dronning Camillas famøse "tampon-samtale", hvor han frækt ønskede sig, at han var en tampon, så han altid kunne være mellem benene på sin elskerinde.
– Modigt af dem at male, at han allerede er i helvede, skriver en anden og henviser til, at kongen er syg med kræft.
– Det første officielle portræt af kong Charles er endnu et klart signal fra kongehuset om, at alt er helt normalt og cool, konstaterer en anden og henviser til, at kong Charles siden sin kroning har måtte lukke ned for den ene krise efter den anden.
Værket er bestilt af The Drapers Company tilbage i 2020, da kongen stadig var prins af Wales, og det skal også hænge i Drapers Hall.