Kongelige13. maj 2024

Efter kræftdiagnose: Kong Charles har mistet smagssansen

Britiske kong Charles afslører mandag, at han har mistet sin smagssans under sin kræftbehandling
Kong Charles har mistet sin smagssans som følge af sin kemobehandling.
Kong Charles har mistet sin smagssans som følge af sin kemobehandling.
 Foto: Kin Cheung/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kræftramt kong Charles tilbage på arbejde

I februar afslørede det britiske kongehus, at kong Charles har fået konstateret kræft.

Det vides endnu ikke, hvilken type kræft kongen er ramt af, men mandag deler han en personlige detalje om sit kræftforløb.

Under sit besøg på The Army Flying Museum i Hamshire fik kongen sig nemlig en snak med veteranen Aaron Mapplebeck, der kunne fortælle, at han sidste år mistede smagssansen, da han gennemgik kemoterapi.

Og her røbede kongen ifølge Daily Mail, at det også er tilfældet for ham.

Det britiske kongehus har ellers været sparsomme med detaljerne om kong Charles kræftdiagnose. Indtil videre lyder meldingen blot, at han bliver behandlet for en form for kræft.

Sygdommen blev konstateret i forbindelse med et prostatatjek, men ifølge kongehuset drejer det sig ikke om prostatakræft.

Kong Charles er ikke den eneste i den britiske kongefamilie, der er ramt af kræft.

I marts sendte det chokbølger verden over, da prinsesse Kate afslørede, at hun også har fået konstateret sygdommen.

Sponsoreret indhold