Kongelige13. august 2023

Nye tider for de royale unger: Nu bli’r det alvor

Studenterhuen venter på Christian. Isabella begynder i gymnasiet. Nikolai er rejst i Australien. Mens Henrik og Athena skal begynde i USA
Prins Christian
Prins Christian, som bliver myndig den 15. oktober, tager hul på sit sidste år i gymnasiet.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Prins Christian fyrer den af som Frederik: Fars dreng

Efter syv uger med fest og farver, ferie med familien og en masse afslappende dage på skemaet, er det slut for de royale rollinger.

Efter at have flirtet med sin italienske prinsesse og turneret diverse festivaler med høj cigarføring og fadøl i hånden, skal prins Christian tilbage til sit sidste og afgørende år i gymnasiet, hvor han slår hul på 3.g på Ordrup Gymnasium.

Og for lillesøster Isabella bliver denne uge også en af de større omvæltninger i hendes 16-årige liv.

For 10. august har hun haft studiestart på Øregård Gymnasium, hvor også hendes far og onkel gik, så nu er det alvor for Mary og Frederiks ældste datter.

Isabella vinker

Hendes gymnasium ligger kun 10 minutter på cykel væk fra storebror Christians skole – og så kan hun kigge ind til lillebror Vincent, som skal begynde i 6. klasse på Tranegårdsskolen, der ligger klods op af storesøsterens gymnasium.

Prinsesse Isabella, prins Vincent, kronprinsesse Mary, prins Christian, dronning Margrethe og prins Joachim
Prinsesse Isabella, 16, tager hul på det første af tre år i gymnasiet, når hun har første skoledag på Øregård Gymnasium d. 9. august. Udover de nye fag, bliver årsballet til november noget af et brag.
 Foto: Hanne Juul

En ny hverdag melder sig også for prinsesse Josephine, der i næste uge skal starte 6. klasse på en ny skole. Tidligere på ugen meldte kongehuset nemlig ud, at hun skifter skole og nu skal gå på Kildegård Privatskole.

Kongehuset har ikke forklaret skoleskiftet, men blot oplyst, at hun "glæder sig til den videre skolegang"

Deres fætre og kusine er dog dem fra den royale familie, der får den hårdeste omstilling.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-11/_hjp0569.jpg
Vincent, 12, får nu Isabella som nabo til Tranegårdsskolen, hvor han begynder i 6. klasse. Prinsesse Josephine skal gå på Kildegård Privatskole, som også ligger i nærheden.
 Foto: Hanne Juul

For grev Nikolai er flyttet til Sydney, hvor han sammen med kæresten Benedikte Thoustrup skal studere et halvt år, inden de vender tilbage til CBS, hvor Felix ufortrødent fortsætter sine studier som den eneste af prins Joachims børn på dansk jord.

What did you learn in school today?

For det er ikke kun Nikolai, som må omstille sig til et helt nyt skolesystem, nye omgivelser og nye venner.

Grev Henrik og komtesse Athena skal begge begynde i en ny skole i Washington D.C., hvilket betyder, at de har måttet vinke farvel til alle vennerne hjemme i Paris.

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup
Grev Nikolai, 23, er sammen med kæresten Benedikte Thoustrup, 23, begyndt i skole i Sydney.
 Foto: Privat

Meget tyder på, at de begynder i en international skole, som den amerikanske hovedstad i sagens natur har dusinvis af med de mange diplomater, der bor og arbejder i byen.

Det vil være her, Henrik og Athena skal lære helt nye fag – og hvor de i den grad får trænet deres engelske efter at være blevet perfekte til fransk oven på de mange år i den franske hovedstad.

Her bliver det nok prinsesse Marie, som skal sørge for indkøringen, for den 1. september begynder Joachim i sit nye job som forsvarsattaché i Washington, så han får nok at se til og kan derfor ikke være der på samme måde som Marie.

Komtesse Athena, Prinsesse Marie, grev Henrik og prins Joachim
Grev Henrik, 14, og komtesse Athena, 11, er nok dem, der har de hårdeste udfordringer foran sig, når de begynder i skole i Washington D.C., og dermed må vinke farvel til kammeraterne i Paris.
 Foto: Jesper Sunesen

Til gengæld kan de fire kronprinsbørn glæde sig over, at farmand er hjemme, når de begynder deres nye skolegang.

Frederik vikarierer således for dronningen, mens hun holder sommerferie på Cayx.

De sjove sommersysler er på alle måder slut.

Sponsoreret indhold