Ny video fra kongehuset: Prins Vincents overraskende talent

Om lidt under fire uger går starten til kronprins Frederiks stort anlagte Royal Run, og i den seneste video på det danske kongehus' Instagram står det klart, at Danmarks kommende konge og hans hustru er klar med løbeskoene. 

I en 30 sekunder lang video på Instagram, ser vi kronprins Frederik, 53, kronprinsesse Mary, 49, og hunden Grace løbe gennem den smukke natur, der omkranser Fredensborg Slot. 

Med sikre panoreringer og flot klipning får vi på bedste vis at se kronprinsparret på deres løbetur. 

Artiklen fortsætter under videoen

Og det er ikke hr. hvem-som-helst, der fører kameraet: I opslaget afslører kronprins Frederik, at det er prins Vincent, 10, der har lavet den flotte video af far og mor, der giver den fuld skrue på løbestierne i det nordsjællandske. 

- Vores søn Prins Vincent har lavet denne lille video af vores løbetræning i området ved Fredensborg Slot, afslører kronprins Frederik. 

Hermed ser det ud til, at prins Vincent slægte sin mor, der også er en ualmindeligt ivrig amatørfotograf - hun holder sig dog mestendels til still-billeder. 

Artiklen fortsætter under billedet

Prins Vincent er kronprinsparrets barn nr. 3, 26 minutter senere kom prinsesse Josephine til verden. Foto: Hanne Juul

Royal Run starter den 12. september og kommer til at foregå i fem danske byer: Sønderborg, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og Rønne. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close