Kongelige9. januar 2020

Nu reagerer Meghans far på chok-exit

Thomas Markle sætter nu ord på, hvordan han har det med hertuginde Meghan og prins Harrys udmelding om, at de træder tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-thomas_0.jpg
 Foto: MEGA

I går meldte hertuginde Meghan, 38, og prins Harry, 35, ud, at de træder tilbage og ikke længere er fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Det er en udmelding, der - forståeligt nok - har chokeret royale fans, og nu udtaler Meghans far sig for første gang om nyheden, der i den britiske presse allerede er blevet døbt "Megxit".

Det er det amerikanske ugeblad Us Weekly, der har talt med Meghans far, Thomas Markle.

- Jeg vil bare sige, at jeg er skuffet, lyder det fra den 74-årige Markle til Us Weekly.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega412745_004_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Thomas Markle har med sine mange udtalelser til diverse amerikanske medier gjort livet hårdt for sin datter. Foto: MEGA

Harry og Meghans chokudmelding kom i går aftes, da de på Instagram og i en pressemeddelelse meddelte, at de ønskede at stå på egne ben i forhold til deres økonomi, og at de fremover ville splitte deres tid imellem England og Nordamerika.

Artiklen fortsætter efter opslaget

At udmeldingen også kom som et chok for dronning Elizabeth, kan ses i den pressemeddelelse, der i går blev udsendt fra Buckingham Palace.

- Vi forstår deres ønske om at tage en anden tilgang, men dette er komplicerede problemstillinger, som tager tid at arbejde igennem. Diskussioner med hertugen og hertuginden af Sussex er på de tidlige stadier, skrev Buckingham Palace meget overraskende.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/elizabeth_meghan_og_harry.jpg
 (Foto: MEGA)

Prins Harry og hertuginde Meghan har angiveligt overrasket dronning Elizabeth med deres udmelding. (Foto: MEGA)

Imens at der altså stadig er mange løse tråde, der skal styr på, inden Harry og Meghan officielt kan trække sig fra deres positioner i det britiske kongehus, virker det til, at deres beslutning er endegyldig.

Det forlyder dog, at parret endnu ikke har besluttet sig for, hvor de vil bo, når de flytter til Nordamerika. Angiveligt er deres førsteprioritet Canada, hvor de netop har været på en seks uger lang ferie.

Når parret opholder sig i England, vil de stadig bo i Frogmore Cottage ved Windsor.

Sponsoreret indhold