Kongelige8. oktober 2019

Nægter at stoppe: Mor knuser Frederiks drøm

Dronning Margrethe understreger nu, at kun "håbløs" sygdom kan give plads til kronprinsen før regentens død. Dermed kan Frederik ende som prins Charles.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_margrethe_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hun har siddet tungt på tronen i 47 år, men intet tyder på, at Margrethe har fået nok.

Tværtimod pointerer dronningen nu, at Frederik godt kan væbne sig med endnu mere tålmodighed, end han allerede har udvist, for kronprinsen kommer ikke til fadet lige med det samme.

Faktisk er der ifølge Margrethe næsten intet, der kan få hende til at sende regentstokken videre til sønnike, fortæller hun i en slet skjult besked til Frederik.

– Ikke som jeg kan forestille mig, nej, men måske hvis jeg blev aldeles håbløst syg. Min holdning er at sidde hele livet. Missionen er for livet.

Jeg føler ikke noget pres for at ændre min holdning. Det er en pligt, som følger opgaven med at følge efter sin far. Det gør man, så længe man lever, siger dronning Margrethe i et spritnyt interview med den svenske avis Expressen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_tsl2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

For nylig udførte Margrethe for gud ved hvilken gang sin livsopgave i sikker stil, da hun åbnede den nye metrolinje i Dronningens København. (Foto: Thomas Laursen)

Lang næse til Frederik

Man kunne ellers ikke fortænke Frederik i at vejre morgenluft, efter han deltog i statsbesøget i Argentina tidligere på året sammen med sin mor.

Kronprinsen havde flere opgaver med den store handelsdelegation, der var med på statsbesøget, og parløbet blev fra flere sider tolket som om, at Frederik stod på nippet til at blive konge.

Men den fortolkning skyder dronningen nu altså helt ned.

Ifølge Margrethe var mor-og-søn-besøget udelukkende et spørgsmål om, at "to personer kan håndtere mere end en".

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

51-årige ronprins Frederik kan godt væbne sig med endnu mere tålmodighed, for mor skal ingen steder. (Foto: Peter Grosen)

Dronningens nye udtalelser kommer da heller ikke bag på kongehusekspert og fortatter Søren Jakobsen.

– Det er hendes livsfilosofi. Hun er udpeget og valgt af skæbnen til det her job, og det er livsvarigt. Hun vil strække den helt til det yderste, det er der ingen tvivl om. Det ligger i hendes DNA.

– Så kommer den her moderation med "håbløst syg", som jeg ikke har hørt før, men hun understreger, at det er en pligtfølelese, som ligger dybt i hende, siger eksperten.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Frederik må fortsat skule langt efter opgaver som disse og positionen som Danmarks regent. (Foto: Hanne Juul)

Den danske prins Charles

Næste år runder Margrethe så de 80, og selv om hun har røget cigaretter næsten hele sit liv og er blevet – som hun selv kalder det – en "gammel dame", er der intet, der peger på "håbløs sygdom" lige om hjørnet.

Dermed har Margrethe muligheden for at blive den længst siddende regent i Danmark nogensinde.

Rekordholderen er i øjeblikket Christian den 4., der regerede i 60 år.

Den milepæl napper Margrethe, hvis hun bliver siddende, til hun fylder 92, hvilket også vil betyde, at Frederiks liv kommer til at ligne den engelske prins Charles' til forveksling.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

To mænd – samme skæbne. Vores kronprins Frederik og Storbritanniens prins Charles, 70, venter stadig begge to på at komme til magten, mens deres mødre bare bliver ved og ved. (Foto: Martin Høien)

Den engelske dronning Elizabeth er 93 år, og som pensionsmoden 70-årig sidder Charles stadig og venter på sin chance, mens næste generations prins William med sine 37 år allerede banker på til tronen.

På samme led nærmer nu 51-årige Frederik sig også sin tredje alder, jo længere Margrethe holder ud, mens hans søn prins Christian, 13, efterhånden også presser på, når han bliver myndig i 2023.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Hvornår kommer vi til ...? Både Frederik og hans søn prins Christian, 13, ser ud til at måtte vente på magten meget af deres liv. (Foto: Hanne Juul)

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold