Trodser advarsler: Meghan udsætter ufødt baby for frygtet virus

Hertuginde Meghan og prins Harry bliver til foråret forældre for første gang.

Hertuginde Meghan og prins Harry bliver til foråret forældre for første gang.

Foto: MEGA

I dag bekræftede Kensington Palace, at prins Harry, 34, og hertuginde Meghan, 37, til foråret bliver forældre til deres første barn. 

Nyheden kom samme dag, som prins Harry og hertuginde Meghan landede i Australien, hvor de er på officielt besøg. 

De næste 16 dage skal hertugparret på tur rundt i Australien, Fiji, Tonga og New Zealand.

Harry og Meghan vælger at rejse til Stillehavsøerne Fiji og Tonga til trods for, at The Foreign and Commonwealth Office advarer gravide kvinder mod at rejse til regionen grundet risikoen for at blive smittet med den frygtede Zika-virus. 

Ifølge Statens Serum Institut bliver man smittet med Zika-virus via myg, som også kan overføre dengue-virus og gul feber-virus. 

Infektionen hos gravide kan føre til, at barnets hjerne og hoved underudvikles, hvilket leder til blivende skader, står der yderligere hos Statens Serum Institut

Ifølge Daily Mail har prinsen og hertuginden efter samråd med læger alligevel valgt at rejse til Fiji og Tonga. 

Tidligere i dag bekræftede Kensington Palace, at prins Harry og hertuginde Meghan venter deres første barn

- Deres kongelige højheder hertugen og hertuginden af Sussex er stolte over at kunne annoncere, at hertuginden af Sussex venter en baby i foråret 2019, skrev Kensington Palace på Twitter tidliger i dag.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Der har længe været rygter om, at Meghan og Harry skulle vente deres første barn sammen.

Det er dog først i dag, at den søde nyhed er blevet bekræftet.

Den britiske avis Daily Mail anslår, at hertuginden har termin omkring slutningen af april.

Se flere billeder af prins Harry og hertuginde Meghan i galleriet herunder: 

Prins Harry og hertuginde Meghan - MEGA

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close