Kongelige8. marts 2021

Meghan om livet i rampelyset: Dette foto hjemsøger mig stadig

- I har ingen ide om, hvad der foregår bag lukkede døre. Ingen ide, lyder det fra hertuginde Meghan

Hertuginde Meghan, 39, og prins Harry, 36, pillede i den grad det royale glansbillede fra hinanden, da deres yderst omtalte interview med Oprah Winfrey i nat blev bragt på amerikansk tv.

Her malede parret et billede af et liv i kongehuset, hvor de følte sig "fanget", og tilværelsen som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus blev så uudholdelig, at Meghan hun havde tanker om at gøre skade på sig selv - og hun overvejede sågar selvmord.

Nu fortæller den 39-årige tidligere "Suits"-stjerne om et helt specielt foto, der stadig hjemsøger hende denne dag i dag.

- En af de ting, der stadig hjemsøger mig er et foto, som nogen sendte mig. Vi skulle til et officielt event i Royal Albert Hall, fortæller hun til Oprah og fortsætter:

- En ven sendte det og sagde: "Jeg ved, du ikke ser på billeder, men min Gud, hvor ser I godt ud".

Og umiddelbart ser billedet da også glamourøst ud, men bag facaden var sandheden en anden, afslører Meghan: Forinden havde hun nemlig fortalt Harry, at hun "havde mistet lysten til at leve".

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega339407_010.jpg
 Foto: MEGA

Det er dette foto, der stadig hjemsøger Meghan. Foto: MEGA

Herefter foreslog Harry, at hun ikke tog med til Cirque du Soleil-showet, som det var planen, men Meghan slog fast, at hun ikke ville være alene.

- Hver gang lyset blev slukket i den royale boks, så græd jeg bare, afslører Meghan om episoden og tilføjer:

- Han (Harry, red.) greb min hånd og sagde: "Okay, nu er der pause, nu tænder de lyset, alle ser på os igen..." og så blev man bare nødt til at være "på" igen, genkalder hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega339407_021.jpg
 Foto: MEGA

Meghan afslører, at hun her på billedet havde svært ved at opretholde den royale facade. Foto: MEGA

- I har ingen ide om, hvad der foregår bag lukkede døre. Ingen ide, slår Meghan fast over for Oprah, der konkluderer:

- Selv ikke for dem, der smiler de største smil og lyser mest op.

Sponsoreret indhold