Kongelige 8. marts 2021

Meghan chokerer: Overvejede selvmord

Den tidligere skuespiller afslører, at hun i en periode som medlem af det britiske kongehus ikke havde lyst til at leve
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hele sidste uge har det meget omtalte interview, som tv-legenden Oprah har sikret sig med Harry og Meghan, trukket overskrifter om, hvor chokerende og afslørende det ville blive. 

Og den 36-årige prins og hans 39-årige hustru leverede i den grad varen i det to timer lange interview, der i nat dansk tid blev sendt på amerikansk tv. 

Over for Oprah indrømmer Meghan ganske chokerende, at hun i en periode som medlem af det britiske kongehus overvejede at gøre skade på sig selv - og hun overvejede sågar selvmord. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Harpo Productions/Reuters/Ritzau Scanpix

Harry og Meghan tager i den grad bladet fra munden over for Oprah. Foto: Harpo Productions/Reuters/Ritzau Scanpix

- På det tidspunkt skammede jeg mig over at sige det, og jeg skammede mig over at indrømme det over for Harry. Men jeg vidste, at hvis jeg ikke sagde noget - så ville jeg gøre det, fortæller en ærlig hertuginde Meghan til Oprah. 

- Jeg havde ikke lyst til at leve mere, slår Meghan fast og tilføjer:

- Det var en klar og reel og skræmmmende og konstant tanke, fortæller Meghan, som også siger, at hun "tænkte, at det ville løse problemet for alle". 

Den tidligere "Suits"-stjerne genkalder en specifik episode fra januar 2019, hvor de var på opgave i Royal Albert Hall. 

- Jeg husker, han sagde: "Jeg tror ikke, du kan tage afsted", og jeg sagde: "Jeg kan ikke være alene".

Hun fortæller, at man kan se på billederne fra den aften, at Harry holder godt fast i Meghans hånd: 

- Vi prøvede bare begge at holde fast, afslører hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Det er denne november-aften, som Meghan genkalder sig. Foto: MEGA

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

Ring til Livslinien på 70 201 201. 

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05. 

Sponsoreret indhold