Meghan og Harry udskyder bryllupsrejsen

Prins Harry og Meghan Markle er gået under jorden tre uger før deres bryllup.

Prins Harry og Meghan Markle er gået under jorden tre uger før deres bryllup.

Foto: All Over Press

Når prins Harry og Meghan Markle den 19. maj bliver gift ved et storstilet bryllup, så får de ikke mange dage at slappe af i efterfølgende.

Allerede den 21. maj har de nemlig deres første offentlige arrangement som nygifte, og det betyder, at der ikke bliver meget plads til bryllupsrejse for parret. 

Det skriver The Telegraph. 

Parret bliver dog ikke snydt for en bryllupsrejse. 

Planen er nemlig, at de skal på bryllupsrejse senere på året, inden de igen får travlt i efteråret, hvor prins Harry blandt andet skal til Sydney for at overvære The Invictus Games. 

Ifølge The Telegraph, så er der flere destinationer i spil for parret. Blandt andet nævnes Seychellerne, Hawaii, Malawi og Namibias som mulige destinationer for parrets bryllupsrejse. 

Heller ikke prins William og hertuginde Kate tog på bryllupsrejse med det samme, da de i 2011 blev gift. Her havde de et par enkelte dage i hinandens selskab, inden de igen skulle tilbage på arbejde.

Senere tog de så på bryllupsrejse til Seychellerne. 

Sådan bliver Diana hædret ved brylluppet 

Når prins Harry og Meghan Markle skal giftes den 19. maj, så kommer de til at hædrer Harrys afdøde mor, prinsesse Diana.
 

- Alle Dianas tre søskende vil være til stede i kirken, og Lady Jane Fellowes vil fremføre en oplæsning, står der blandt andet i en pressemeddelelse fra hoffet

Lady Jane Fellowes, 61, er søster til Diana. Hun har siden søsterens død holdt sig ude af rampelyset i England. 

- Prins Harry og frøken Markle er beærede over, at Lady Jane vil repræsentere sin familie og hjælpe med at hædrer mindet om den afdøde prinsesse på bryllupsdagen, står der ligeledes i pressemeddelelsen. 

I forbindelse med forlovelsen med prins Harry fortalte Meghan Markle, at hun havde mødt begge Dianas søstre og hendes bedste veninde, Julia Samuel. 

- Jeg tror, at det, at jeg har haft mulighed for at møde hans mostre, Julia og forskellige andre personer, der var vigtige for hans mor, gør, at jeg på en måde kender en noget af hende ved hjælp fra dem, fortalte Meghan Markle. 

Prinsesse Diana døde den 31. august 1997, da prins Harry var bare 12 år gammel. 

Så dyr bliver Meghans kjole

Selvom det endnu ikke er offentliggjort, hvordan Meghan Markles kjole kommer til at se ud, så er der allerede dukket flere detaljer op om kjolen

Hele 850.000 kroner skal den kongelige familie af med for brudekjolen, der bliver leveret af Ralph & Russo.

Kjolen kommer ifølge DailyMail til at være en meget klassisk kjole, der helt sikkert vil må mange tilskuere verden over til at tænke "wow". 

Når det kommer til traditioner, så er prins Harry en mand, der bestemt prøver at holde på formerne. 

Fx vil prins Harry slet ikke se Meghans kjole forud for brylluppet, ligesom han heller ikke ved, hvilken designer, der skal klæde Meghan Markle på til brylluppet. 

En anden tradition, der bliver fulgt i forbindelse med parrets bryllup er hvem, der skal føre Meghan op ad kirkegulvet. Det bliver nemlig hendes far Thomas Markle, der får den ære den 19. maj.

Bror til Harry: Aflys brylluppet

19. maj skal prins Harry giftes med Meghan Marklemen hendes familie bliver ved med at skabe problemer inden brylluppet.

Tidligere på ugen opfordrede Meghans bror, Thomas Markle Jr., Harry til at aflyse brylluppet. 

Han havde skrevet et åbent brev til halvsøsteren. Et brev, der er blevet publiceret hos det amerikanske ugeblad InTouch

- Som tiden går frem mod det kongelige bryllup, er det blevet tydeligt, at det her er den største fejltagelse i kongelig bryllupshistorie. Meghan Markle er tydeligvis ikke den rigtige kvinde for dig. Hun er  en slidt, overfladisk og indbildsk kvinde, der vil gøre grin af dig og din royale familiehistorie, skrev Thomas blandt andet i brevet

Også halvsøsteren Samantha Grant har været efter den tidligere skuespiller og kommende hertuginde

- Hun stræber konstant opad rent socialt - jeg synes, at hendes Hollywood-karriere har ændret hende - jeg tror, hendes ambition er at blive prinsesse, har Samantha tidligere sagt.

Streng diæt inden brylluppet

Der skulle dog ikke være noget, der tyder på, at prins Harry har tænkt sig at efterleve rådene fra Thomas Markle Jr. 

Og med kun 16 dage til brylluppet er Harry og Meghan gået på streng diæt

Ifølge Daily Mail har prins Harry meldt sig ind i et luksus-fitnesscenter, der koster 4.800 kr. om måneden, ligesom han - ligesom sin forlovede - har skåret kulhydrater og forarbejdet mad ud af sin kost, der nu mestendels består af juice, grønkål og quinoa.  

- Meghan har totalt ændret Harrys diæt. Hun har fået ham på en juicekur, og han har tabt over tre kilo, hvilket er meget, når man er så slank som ham, afslører en kilde til Daily Mail.

- De har købt den bedste juicer på markedet, og han lever af frugt- og grøntsagssmoothies. Hun har også vænnet ham af kød, afslører insidere.

Udover en supersund kost dyrker Meghan Markle også både yoga og pilates, ligesom hun løber en tur i Kensington Gardens - sidstnævnte yndede afdøde prinsesse Diana også at gøre. 

Du kan se flere billeder af prins Harry og Meghan Markle i galleriet herunder

Meghan Markle og prins Harry (officielle forlovelsesbilleder taget i december 2017)

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close