Kongelige24. februar 2022

Meghan Markle tildelt helt særlig pris efter kontroversielt Oprah-interview

Den 40-årige tidligere skuespillerinde og hendes ægtemands interview med Oprah Winfrey var det helt store taleemne i flere uger – både før og efter. Nu, knap et år senere, er det igen blandt verdens overskrifter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I selskab med Oprah Winfrey åbnede parret her for første gang op om nogle af de kontroverser, der lå til grund for deres exit fra det britiske kongehus.

Særligt ét øjeblik gik verden rundt sekunder efter, det var blevet sagt højt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega824228_050.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markle og Harry fotograferet i januar 2022. Foto: MEGA

Dette var, da Meghan Markle fortalte om, hvordan unavngivne medlemmer af kongehuset havde delt bekymringer om parrets førstefødte, Archies hudfarve allerede inden, han blev født.

I dag er det dog, hverken parrets udtalelser om kongehuset eller interviewet i sin helhed, der får opmærksomheden.

Det er i stedet den kjole, som Meghan bar under interviewet.

Kjolen, der er fra Armani, er nemlig blevet udnævnt til at være ”2021 Dress of the Year” hos ”Fashion Museum”. Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210308-200552-1-1920x1125we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Prins Harry og Meghan Markle under deres famøse interview med Oprah Winfrey. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge dem kan kjolen nemlig beskrives som værende en del af ”et af de afgørende popkulturelle øjeblikke i 2021”.

– I nutidens enormt stiliserede popkultur har ”årets kjole” nu også potentialet til at være ”årets meme”, og vi blev begge grebet af Meghan og Harrys nu ikoniske interview med Oprah som det øjeblik, der for altid vil være en del af britiske bevidsthed, lyder noget af forklaringen bag af Ibrahim Kamara og Gareth Wrighton, der stod for at vælge vinderen.

De fortæller videre, at Markles look under det interview for altid vil være et øjeblik, som er indprentet i hukommelsen hos de fleste.

Sponsoreret indhold