Kongelige1. maj 2020

Meghan Markle taber første kamp mod britisk avis

Hertuginde Meghan og prins Harry valgte sidste år at sagsøge den britiske avis Mail on Sunday efter, at de offentliggjorde et håndskrevet brev fra Meghan til hendes far. Nu er første slag i kampen slået, og det ser ikke just lyst ud for Meghan og Harry
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega636768_016_0.jpg
 Foto: MEGA

Tilbage i februar 2019 valgte den britiske tabloidavis Mail on Sunday at offentliggøre et privat, håndskrevet brev fra Meghan til sin far.

I brevet beskrev hertuginden blandt andet, at faren, Thomas Markle havde knust hendes hjerte i en million stykker, og at hvis han virkelig elskede hende, som han fortalte pressen, så skulle han stoppe.

- Jeg kan se, at du er så langt nede i kaninhullet, at du føler, der ikke er nogen vej ud, men hvis du tager et øjeblik og tænker dig om, så vil du se at leve med en ren samvittighed er mere værd end nogen betaling i verden, lød det i brevet.

Offentliggørelsen af brevet sendte Meghan og Harry ind i en sand krig mod mediet, der valgte at bringe brevet i søsteravisen Daily Mail.

Fredag gjorde retten det dog klart, at flere dele af Meghans søgsmål var ”irrelevante”.

Det skriver Sky News.

Ifølge retten så var det særligt tre af hovedpunkterne i søgsmålet, der blev streget. Herunder at mediet skulle have været medvirkende til at have skabt problemer mellem Meghan og hendes far ved at skrive stødende historier om hende.

Dommeren i sagen gjorde det dog også klart, at trods disse dele er irrelevante, at beslutningen godt kan omgøres på et senere tidspunkt.

I januar annoncerede Meghan og Harry, at de to officielt sagde farvel til Kongehuset. Offentliggørelsen af brevet var én af de ting, der fik bægeret til at flyde over for særligt Harry, der gjorde det klart, han ikke ønskede hans kone skulle igennem det samme mareridt, som hans mor Diana oplevede.

Sponsoreret indhold