Kongelige19. oktober 2022

Meghan Markle om tv-fortid: Jeg var en bimbo

Det var quizprogrammet "Deal Or No Deal", der fik den nu 41-årige hertuginde Meghan Markle til at føle sig alt andet end værdsat
Meghan Markle var ikke ligefrem tilfreds med den rolle, hun skulle spille i quizshowet "Deal Or No Deal".
Meghan Markle var ikke ligefrem tilfreds med den rolle, hun skulle spille i quizshowet "Deal Or No Deal".
 Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

Inden Meghan Markle for alvor fik succes og blev castet til rollen som Rachel Zane i “Suits” – hvor hun angiveligt fik over to millioner kroner per sæson – lagde hun også vejen forbi quizprogrammet “Deal Or No Deal”, hvor hun således var ansat som såkaldt “kuffertpige”.

Men selv om hertuginden var taknemmelig over at have et job, der gjorde det muligt for hende at betale sine regninger, følte hun sig alligevel nødsaget til at sige op.

Det sætter Meghan Markle ord på i det nyeste afsnit af podcasten “Archetypes”:

– Jeg kunne ikke lide at føle mig tvunget til, at det kun handlede om mit udseende og en smule substans – og det var sådan, det føltes for mig på det tidspunkt. At blive reduceret til denne specifikke arketype: ordet bimbo, forklarer Meghan Markle i podcasten.

Hertuginden, der i podcasten taler med hotelarving Paris Hilton, funderede således over, hvordan hendes uddannelse i internationale relationer stemte overens med rollen som “kuffertpige”. Og det var, som om de to ting på ingen måde kunne gå hånd i hånd:

– Jeg var taknemmelig for jobbet, men ikke den måde, det fik mig til at føle, hvilket ikke var klog, forklarer Meghan Markle videre og understreger, at hun dog hele tiden “var omringet af kloge kvinder”.

Fru Markle lægger samtidig ikke skjul på, at hun ønsker at datteren Lilibet, som kom til verden i juni sidste år, ikke skal vokse op med denne type job:

– Jeg vil have, at vores datter til at stræbe lidt højere. Jeg vi have, at min Lili har lyst til at uddanne sig og være klog og være stolt af de ting, forklarer hertuginden.

Meghan Markle var 23 år gammel, da hun brillerede som “kuffertpige” i det populære quizshow – og som hun forlod i 2006. Sidenhen er adskillige skuespiljobs tilføjet til cv’et.

Skuespillet blev dog lagt på hylden i 2017, efter hun i lidt mere end et år havde dannet par med prins Harry.

Sponsoreret indhold