Meghan kærtegner babybulen på romantisk aften med Harry

Prins Harry og hertuginde Meghan ved årets Royal Variety.

Prins Harry og hertuginde Meghan ved årets Royal Variety.

Foto: MEGA

Det kan ikke længere skjules, at hertuginde Meghan og prins Harry bliver forældre for første gang til næste år.

Da parret i går aftes var gæster ved årets Royal Variety, kærtegnede Meghan flere gange den voksende babybule.

Den romantiske aften i teatret faldt på samme dag som parrets seks måneders bryllupsdag. 

Her var hertuginde Meghan i et flot sæt fra et af hendes yndlingsmærker, Safiyaa. Et mærke, som Meghan har båret ved flere lejligheder, blandt andet ved parrets nyligt overståede tur til Australien. 

Sættet bestod af to dele. En mørk nederdel og en sort og hvid paillettop. 

Meghans elegante frisure gjorde, at hendes flotte øreringe fra Birks stod flot frem. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Prins Harry og hertuginde Meghan holdt hinanden i hånden, da de i går aftes forlod teatret. (Foto: MEGA) 
 
Royal Variety samler penge indtil organisationen Royal Variety Charity, der hjælper britiske kunstnere, hvis de bliver syge eller uarbejdsdygtige. 
 
Tidligere har stjerner som Elton John og Lady Gaga optrådt ved det stort anlagt show, der altid har kongelige blandt publikum.
 
I år bød showet på optrædener fra Take That, George Ezra, Clean Bandit, ensemblet fra musicalen "Tina, The Tina Turner Musical" samt Andrea og Matteo Bocelli.
 
Efter showet tog ægteparret sig tid til at snakke med de mange kunstnere, der havde været på scenen. 
 
Artiklen fortsætter efter billedet

Hertuginde Meghan møder her bandet Take That. (Foto: MEGA)
 
På aftenen viste Meghan også, at hun allerede har godt børnetække. 
 
Hun modtog nemlig blomster fra en yndig lille pige, da hun ankom til aftenens show.
 
Her var hun helt nede i børnehøjde for at tage imod blomsterne. 
 
Artiklen fortsætter efter billedet
Hertuginde Meghan modtager blomster ved sin ankomst. (Foto: MEGA)
 
 
Hvornår præcis den lille prins eller prinsesse kommer til verden, er endnu ikke offentliggjort. Men de fleste gætter på, at Meghan har termin i april
 
Artiklen fortsætter efter billedet
Hertuginde Meghan kærtegnede flere gange i løbet af aftenen den voksende babybule. (Foto: MEGA)
 

Gravid under et år efter forlovelse

Under et år siden forlovelse

Det var 27. november sidste år, at parret stod frem og afslørede deres forlovelse. I et TV-interview med BBC-journalisten Mishal Husain samme dag afslørede den dengang 33-årige prins og hans tre år ældre kæreste, at han friede til hende, mens han var i gang med at lave mad i hans hjem Nottingham Cottage på Kensington Palace.

- Han forsøgte at stege en kylling, og det var bare en fantastisk overraskelse, fortalte en lykkelig og meget forelsket Meghan Markle ifølge Daily Mail, da parret gik på TV-skærmene og fortalte om deres forlovelse.
 
Meghan Markle tilføjede, at det var ”sødt, naturligt og meget romantisk”, og at frieriet skete på en ”helt almindelig aften” for parret.
 
Prins Harry tilføjede under interviewet:
 
 
Og det er ikke en hvilken som helst ring, som prins Harry satte på Meghan Markles venstre ringfinger.

Den smukke forlovelsesring, som det forelskede par fremviste i slutningen af november i The Sunken Gardens ved Kensington Palace, består af to yderdiamanter, som var en del af prinsesse Dianas smykkesamling.

Desuden indeholder forlovelsesringen også en central diamant, der er hentet fra Botswana, hvor parret var på safaritur tilbage i september.

De tre diamanter er indfattet i en guldring, og samlet har ringen - der har i alt 2,5 karat diamanter - en værdi af mindst 500.000 danske kroner.

Parret blev gift den 19. maj i år. 

Se billeder fra parrets bryllup i galleriet herunder

Prins Harry og hertuginde Meghan - MEGA

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close