Kongelige22. september 2020

Marys rideoverraskelse: Vild debut

Kronprinsessen stillede op til sin første dressur-konkurrence.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kong Christian 10. indtog Sønderjylland på hesteryg for 100 år siden, og forleden imponerede kronprinsesse Mary, da hun ganske overraskende stillede op til dressurstævne i Frederiksværk mod en række erfarne beridere.

Her stillede hun op på hestene Wasabi og Edelman – sidstnævnte har tidligere været redet af Lego-arvingen Agnete Kirk Thinggaard, som også har deltaget i OL for Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_1_8.jpg
 (Foto: René Schütze)

Kærligheden til heste har altid været der, og efter kronprinsesse Mary og resten af familien har tilbragt næsten hele året i Fredensborg med egen ridebane, har hun haft optimale betingelser for at forberede sig på sin debut. (Foto: René Schütze)

Mary brillerede ved stævnet ved at vinde en overraskende flot fjerdeplads – og ifølge ridehesten.com har den 48-årige kronprinsesse nu planer om at komme ud og få mere erfaring med dressurstævnerne.

Træner derhjemme

Mary har da også alle muligheder for at træne sammen med sine toptunede firbenede venner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_17.jpg
 (Foto: René Schütze)

Når det gælder hestene, er Mary ikke bleg for at smøge ærmerne op.
Ifølge ridehesten.com er det Mary selv, der sadler sine heste og transporterer dem til træning og stævner. (Foto: René Schütze)

Kronprinsessen har for ganske nylig fået opført en dressurbane ved Fredensborg Slot, hvor familien har befundet sig størstedelen af tiden, siden de vendte hjem fra vinterhuset i Verbier i marts.

Kærligheden til de store, elegante dyr har Mary taget med sig fra Australien. Året før sit bryllup med Frederik dukkede hun op til Dansk Varmblods Hingstekåring i Messecenter Herning, og det visit betød, at Dansk Varmblod skænkede hende en hest i bryllupsgave.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold