Mary dropper Wozniacki

Kronprinsesse Mary har før mødt Caroline Wozniacki.

Kronprinsesse Mary har før mødt Caroline Wozniacki.

Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Mary er kendt for at være yderst stabil og meget professionel i sit arbejde.

Derfor overrasker det nu, at Mary melder afbud til et storstilet børnetopmøde med Caroline Wozniacki i LEGO House i Billund i sidste øjeblik.

Kongehuset meddeler nu, at kronprinsessen er forhindret i at komme.

Det er yderst sjældent, at Mary, 47, aflyser aftaler med så kort varsel. I foråret aflyste hun dog helt forståeligt et arrangement med Sorglinien i kølvandet på terrorangrebet i Sri Lanka.

Arrangementet er lavet af tænketanken DEA og LEGO Fonden, som er gået sammen med en række borgmestre, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, legeforskere, Caroline Wozniacki og andre vigtige aktører for at undersøge: Hvem vil børnene? 

- For et udvikle små børns kompetencer og skabe lige muligheder i livet, er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi som samfund etablerer de bedste rammer i kommunerne. Derfor skal deltagerne i løbet af topmødet udforske afgørende faser i et barns liv fra fødsel til skolestart, står der i pressemeddelelsen.

Det var meningen, at topmødet skulle åbnes af Mary og LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen.

Men nu bliver det altså uden deltagelse af Mary.

Dog gennemfører kronprinsessen stadig sit arbejde torsdag, hvor hun blandt andet besøger Rigshospitalet forud for uddelingen af Hjerteforeningens forskningslegater.

I dag mandag deltager kronprinsparret i markingen af 100-året for genetableringen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Polen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close